Private passioner

Lyt til artiklen

Alfred C. Kinsey, den berømte amerikanske seksualforsker, hvis rapporter om mænds og kvinders seksuelle adfærd, forargede og fascinerede i slutningen af 1940erne, fik ikke kun sin viden fra de omfangsrige spørgeskemaer, som mere end 18.000 mænd og kvinder besvarede. Han samlede også på billeder. Og hvilke billeder. I alt er Kinsey Instituttet i besiddelse 75.000 billeder med seksuelle motiver. De er indsamlet i forsknings- og dokumentationsøjemed og rummer pornografisk materiale af enhver art. De fleste billeder stammer fra erotiske blade, postkort og pornofilm, men samlingen rummer også mange kunstfotos, som unddrager sig de gænge genrebestemmelser 'pornografi' og 'erotica'. 125 af billederne kan ses og nydes i 'Peek', en smuk billedbog, der også byder på både fængslende og ufrivilligt komiske fotografier taget af energiske amatører hjemme i privaten. Hovedparten af materialet er fremstillet i en periode, hvor billeder af den slags var omfattet af censuren og enten forblev i personlig eje hos fotografen eller cirkulerede som eftertragtede samlerobjekter i en skjult økonomi. For Kinsey, der oprindelig var hvepseforsker, var billeder også data, og det mærkes tydeligt i 'Peek', at han har sans for det med bierne og blomsterne samt de mangeartede, skal vi kalde dem processer, der foregår mellem polymorft perverse kønsvæsner inden den egentlige bestøvning finder sted. Der er kort sagt ikke den seksuelle variant, der ikke er repræsenteret på de, ofte gamle fotos.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her