0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

AG XD DD DD XD XD VV FD DG AG XD VD FD VV VG XV DD

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

VD DV DV DX VF VG VD AG GD FD VD AX DA DV XD VD XD AG GV VD VD XD DA VG AX VG XD VV VF DV VV AG XD DD GX DV DV VD FD XD XD AX VG AG XD DV DD VD DG XD GV XD GA DG FF VG AX AG XD AX XV DG VV XD XV DD XD VV VV XD DD AX VG AX GV VD DD GA XD AX XD VD DD XD VV AX XD DD VF VG AX AG XD DA DA XD VV XD FG DX XD DA DG AXVD DV DV DX VF VG VD DA DV XD VD XD AG GV AX VG XD VV VF DV VV DV VD FD XD XD AX VG DG XD GV XD GA DG FF XV DG VV XD XV DD XD VG AX GV VD DD GA XD VV AX XD DD VF VG AX VV XD FG DX XD DA DG

»Dette er kodeskrift. Saa hvis du kan laese disse linier, var det maaske en idé at soege job inden for efterretningstjenesterne, Tvind eller Echelon«.

Sådan lyder ovenstående, krypterede overskrift i oversættelse, men mange andre end de nævnte organisationer interesserer sig også livligt for mystifistisk sprog og hemmelige meddelelser.

Det her anvendte skriftsprog kaldes AVX-koden og er uden tegnsætning, ordmellemrum og små bogstaver. Desuden refererer det kun til de 26 bogstaver i det engelske alfabet samt de 10 grundtal fra 0 til 9.

Koden er i sin enkleste form ikke meget vanskeligere end morsealfabetet eller Rip, Rap og Rups hemmelige grønspættesprog og beskrives sammen med adskillige andre og anderledes avancerede efterretningssystemer fra fortid, nutid og fremtid på 400 sider i englænderen Simon Singhs 'Kodebogen' om omskrivning af budskaber fra oldtidens Egypten til elektronisk kvantekryptering.

Ifølge den nye bog, en aktuel rapport fra EU-parlamentet og avisartikler i dansk presse scanner Echelons verdensomspændende system af lytteposter i princippet alverdens e-mail, faxer, telexer og telefonsamtaler for mistænkelig kommunikation, og så er det op til bl.a. USAs nationale sikkerhedstjeneste, National Security Agency, NSA, at afkode eventuelle krypterede beskeder.

På det punkt er alle efterretningstjenester imidlertid ved at løbe ind i et problem, for med den digitale eksplosion inden for de senere år kan alle med lidt teknisk snilde inklusive spioner og andre banditter kode deres computersprog og telefonsamtaler, så det i praksis er næsten umuligt for udenforstående at løse op for indholdet af den hemmelige eller fortrolige kommunikation.

Echelon og Tvind
Men i virkeligheden er kun en lille brøkdel af den verdensomspændende strøm af informationer krypteret sikkert, konstateres det i den ny bog, og Simon Singh skriver:

»Det skyldes, at antallet af internetbrugere øges hastigt, men at meget få i denne skare tager passende forholdsregler, hvad beskyttelse af privatlivets fred angår. Dette betyder igen, at de nationale sikkerhedsorganisationer, lovens håndhævere og alle andre med et nysgerrigt sindelag kan få fat i mere information, end de kan håndtere«.

Ikke desto mindre repræsenterer Echelon med forfatterens ord »stormagternes indgreb i fem milliarder menneskers privatliv«.

Jævnligt hænder det, at myndighederne ikke kan håndtere det, de får fat i. I slutningen af april beslaglagde det danske politi 16 af Tvinds computere ved en razzia på otte forskellige adresser, men det er endnu ikke lykkedes ordensmagtens eksperter fra seks forskellige private firmaer at knække skoleimperiets regnskabskoder.

Så politiet træder for øjeblikket vande i efterforskningen angående dets mistanke om ulovlige økonomiske transaktioner inden for Tvind.

I slutningen af 1990erne blev det opdaget, at et spillesyndikat i USA gennem fire år havde krypteret sine hemmelige regnskaber, og politiet i flere lande er stødt på flere grupper af hårde kriminelle, der bruger stærk kryptering i deres kommunikation for at beskytte sig.

Det gælder bl.a. terrorister, illegale våbenhandlere, narkohandlere, pædofile og organiseret kriminalitet i almindelighed.

Den japanske Aum Shinrikyo-sekt havde i 1995 ansvaret for gasangrebet på undergrundsbanen i Tokyo, men politiets opklaringsarbejde blev ekstremt vanskeliggjort af, at bagmændene havde krypteret deres interne dokumenter ved hjælp af det avancerede RSA-system.

Ligeledes havde den arabiske terrorist Ramsey Yousef bag bombningen af World Trade Center i New York gemt planer for fremtidige attentater i digitale koder på sin bærbare computer.

I 1997 blev det i en undersøgelse af NSA anslået, at 500 større, verserende kriminalsager på verdensplan involverede kryptering, og sikkerhedstjenesten mener, at dette antal lige siden er blevet fordoblet fra år til år. Så i dag skulle politiet globalt have gang i omkring 8.000 efterforskninger af hemmelige koder omkring forskellige former for kriminalitet.

Nazisternes Enigma
I gamle dage havde kodebryderne det lidt lettere. Under Anden Verdenskrig rev de allierede sig ellers i håret over nazisternes hemmelige kommunikationer via den såkaldte og meget avancerede Enigma krypteringsmaskine.

Verdenshistoriens hidtil mest berømte stykke mekanik på sit felt. Men da det endelig lykkedes englænderne at få fat i et eksemplar af selve maskinen med tilhørende kodebøger fra en erobret tysk ubåd, sad de også med nøglen til det hemmelige fjendesprog. Så den sidste periode af krigen var de med på en lytter uden modstandernes viden, hvilket havde en altafgørende indflydelse på de allieredes sejr over Nazityskland.

'Enigma' er græsk for 'gåde', og oprindelig havde skaberen af James Bond, forfatteren Ian Fleming, som britisk efterretningsofficer under krigen lagt en udspekuleret plan for at løse Enigmas kodegåde.

Han ville lade et erobret tysk bombefly bemandet med britiske soldater forklædt som tyskere nødlande på Kanalen i nærheden af et tysk krigsskib. Når skibet så bjærgede 'landsmændene', skulle de forklædte englændere overmande tyskerne og erobre et eksemplar af Enigma.

Planen blev imidlertid ændret, og i stedet erhvervede briterne sig en af kodemaskinerne efter et direkte angreb på en tysk ubåd, som derefter blev sænket for ikke at vække den tyske overkommandos mistanke om tabet af dens vigtige og på det nærmeste ellers ubrydelige kode. I sidste ende fik den berømte britiske matematiker Alan Turing knækket nøden.

Kodernes kamp
Enhver hemmelig kode er konstant under angreb udefra i en slags evindelig kodernes kamp, hvor kodeskabere og kodebrydere som deltagere i et intellektuelt våbenkapløb er to sider af samme sag. Hele tiden skal de besejre hinanden, og konstant bliver de hver især stærkere. For i tusinder af år har konger, dronninger og generaler været afhængige af fortrolig kommunikation for at kunne regere deres lande og befale over deres hære.

Den ældste kendte brug af krypterede meddelelser daterer sig til spartanernes anvendelse af 'skytale', træstave omviklet med skrevne beskeder på en læderrulle, omkring 400 f.Kr.

Princippet er, at bogstaverne på rullen kun giver mening, når de er viklet om en specielt proportioneret træstav. De hemmelige meddelelser kan altså kun aflæses, når modtageren er i besiddelse af en træstav magen til den, der blev brugt, da beskeden oprindelig blev skrevet af afsenderen.

Siden udviklede araberne andre og mere avancerede kodesystemer, mens den europæiske kryptologi kun daterer sig til middelalderen, da pavestaterne og de italienske bystater tog systematisk fat på emnet. De ældst kendte koder i den sammenhæng er fra 1379 og blev opfundet af embedsmanden Gabriele de Lavinde af Parma under pave Klemens VII.

Et eksemplar af Lavindes kodebog er i dag bevaret i Vatikanets arkiver. Først i midten af 1800-tallet blev det almindeligt at bruge højt avanceret kodeskrift til udveksling af diplomatiske og militære fortroligheder i den vestlige verden.