0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alt godt fra havnen

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ingen
Foto: ingen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Forvandlet er det drømmebefordrende panorama, Osvald Helmuth sang om: når da'en er forbi jeg kø'er mig en tur langs med havnen.

Går man sig en tur langs Langeliniekajen, overmandes man let af kontrasten mellem det mangfoldige liv, havnen i århundreder har været befolket af og den relativt øde nutid.

Et øde der kan minde om lufthavnen, en af de transportformer, som har erstattet søvejen.


De fleste ved, at den danske hovedstad i udtalt grad er vokset frem takket være den havn, den indoptager i sit navn, ligesom det er åbenlyst, at man som rejsende stadig bedst nærmer sig byen ad søvejen.

Herfra er den mest strålende og byder sig til via alle sporene af en søfartsnation, pakhusene, der vidner om de merkantile blomstringer, dens forsvarsværker og residensbyens palæer.

En ofte drukken monark rider endda synligt på en eleveret hest, med hele den florissante handelsperiode i ryggen hen imod Marmorkirkens porte for i zenit under dens kuppel at modtage en højere velsignelse.

Som sigtepunkt under indsejlinger har talrige tilsvarende fascineret kikket frem mod Frelserkirkens spir, der i stadig fortyndet rotation, som et hyperelegant babels-tårn, muliggør opstigning til himlen over Christianshavn, men også i sin hvirvel mimer havets malstrømme og den fatalitet, at proppen kunne ryge ud af de store bassiner.


Efter et par generationers dvale og drømmeløs evakuering er havnen igen et levende gebet.

De sidste store skibe til Oslo og Bornholm rykker snart længere ud til Nordhavn, medens store kulturinstitutioner rykker ind:

Skuespilhus på Kvæsthusbroen, og en opera stift centreret i bardus aksialitet vis a vis Amalienborg, og en tredje kulturinstitution senere på Christiansholmen kan man tænke sig.

Nogle frygter at denne del af havnen med gradvise opfyldninger risikerer at ende som Åboulevarden.


De to Politiken-journalister Hanne Fall Nielsen og Kim Faber opridser nogle af disse begivenheder i deres spillevende og nutidige leksikon med den maritime overskrift 'Både og' vedføjet undertitlen 'københavnernes havn fra A til Å'.

Netop fordi de historiske spor, såvel synlige som usynlige, er så mangeartede og rigt facetterede i deres historiske dybdeperspektiv, er det en betydelig hjælp at få dem udlagt i en lystvandring samt lystsejlads, hvor man frit kan krydse mellem myriader af små kvikke opslag isprængt prunkløse, men velvalgte fotografier.

Der skulle et flerbindsværk til systematisk at afdække havnens fortid og nutid.

Her gøres det i snapshots som uforfærdet blander aktuel reportage, afdækning af de utallige miljøer og fagkompetencer, som knytter sig til en stor havn, korte interview med levende mennesker, historiske krigshandlinger, karakteristikker af de involverede personer i det politiske spil omkring havnen i dens historiske dynamik og opportunistiske nutid, skrøner og anekdoter.

Der åbner sig bogstaveligt en verden omkring det store gyngende spejl. Alene ordene, man får besked om, er nok til, at man kunne overveje at lade sig tatovere:

Tallymand, Stubkaj, Skovserkone, Sojakage, Nyhavns rose, Møller A.P., Kronløbet, Kvindelig Sejlklub, Herkules, Holmen, Flyvebådene, Drogden, frihavn ...

Man forbryder sig hurtigt mod den alfabetiske orden, begreberne lokker og man får direkte besked, mens journalisternes fingre knitrer henover tastaturet.


Det er en fortræffelig mandelgave i utide for alle, der gerne vil generobre og forstå det københavnske urhav, dets institutioner, bygninger og funktioner.

Der udstikkes ingen tunge kalorier eller egentlige dybsindigheder, noget af stoffet er endog ekstremt petit, såsom opslaget om kokken Claus Meyers for længst hedengangne restaurant på Islands Brygge.

Men kloden drejer, og havnen som verden er selvfølgelig netop denne blanding af stort og småt, det storstilede, det snuskede, vovemod og muligheden for at stikke af.

Stilen er årvågent kritisk, også hvor det gælder den banale bræmme af nybyggerier, vi mange steder har været vidne til og som næppe slipper så graciøst fra kaj som Oslofærgen.

Oplysningerne er til tider kriminalistisk spændende, f.eks. et interview angående aktuelle former for organiseret smugleri, som i et let ryk med bogen kunne lade sig koble med oplysninger om, hvorledes staten sælger ejendomme til private spekulanter, som derpå i evigheder malker staten for betragtelige huslejer.

Man får i farten, med let hånd samt underholdende, besked om en række kræfter og aktører i spillet om Københavns fremtid som en mulig interessant europæisk storby, i hvilken forbindelse havnen som arkitektonisk og social vision forbliver helt central.