'Nordica's bind 18 er en diger sag på små 350 sider, der dels i en temasektion fyldt med gedigne læsninger i 200-året for hans fødsel går tæt på Aarestrups digtning, dels strejfer nogle efterdønninger af den virulente pseudodebat om Wivels meget, meget ungdommelige litterære flirt med drømmen om et Storgermanien. I tillæg hertil kommer en vitaminrig anmeldelsessektion, der zoomer hen over så forskellige sager som litteraten Anders Olssons store 'Läsningar av INTET', en række nyligt publicerede Johannes V. Jensen-monografier, Per Stig Møllers biografi om Kaj Munk, garneret med en hård, men vistnok retfærdig tackling af Vejrums 2000-studie af Peter Seeberg, ved redaktør Gjesing. Nummeret indledes af samme Gjesings strejftog hen over det besynderlige spilfægteri, der fandt sted rundt omkring i den danske litterære avisdebats baghaver i forbindelse med Jørgen Hunosøes artikel om den tidlige Wivels digtning. Gjesing gør sig fornuftige tanker om den måde, hvorpå historikere og litteraturhistorikere omgås fortiden samt relationen mellem liv og værk. Debatten kunne have berørt nogle helt fundamentale overvejelser over forholdet mellem æstetik og politik, mellem moral og skrivekunst, ikke mindst spændet og mutationerne hen over lange tidslige stræk i et menneskes liv - men gjorde det stort set ikke. For meget af debatten degenererede lynhurtigt til 'mudret polemik', som det træffende betegnes, og dermed gik vi arme læsere glip af det, der kunne have handlet om andet og meget mere end en måske blot privat konflikt mellem enkelte af de stridende parter. I stedet får vi dog nu Nordicas sobre og velskrevne artikler om Aarestrups vidunderlige digte - samt meget andet godt. Nordisterne lever og er i fin form.