Anders Jerichow har skrevet en fortræffelig bog om de udfordringer de arabiske lande, står over for - og de udfordringer, de repræsenterer for os i Vesten. Bogen er præget af dyb indsigt. Den er velskrevet og meget let læst. Dens hovedtema er, at den arabiske verden i al sin mangfoldighed er inde i en dramatisk forandring, der i de rigeste af landene med fuld fart fører hen mod vestlig velfærd. Andre lande med lidt olie og mange mennesker - som Egypten - kan blive fastklemt af få ressourcer og stærk befolkningstilvækst. Men alle vegne ulmer dramatiske forandringer. Både mænd og kvinder er i meget stort tal ved at få uddannelse. Gamle normer anfægtes. Og der er ingen grund til at betvivle, at arabiske mennesker med stigende velstand ønsker at få også de samme friheder som vi. Men alle vegne afskærer diktatorer og autoritære regimer demokratisk opposition og åben offentlig debat. Små kliker, der sidder fast på magten i kraft af deres kontrol over militær og sikkerhedstjenester. Alt for mange steder krænkes de mest elementære menneskerettigheder.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























