0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En pige som er udenfor

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Erindringer af Maria Marcus! Ja, man kunne forestille sig, at Bent Jensen eller Ulrik Høy skulle anmelde erindringsbogen af Maria Marcus, og det ville blive morsomt, den ville vel ikke få for lidt, selv om jeg af gode grunde ikke skal gisne om udfaldet.

Maria Marcus har været en rød programmedarbejder i den tid, da Danmark var delt op i venstreorienterede lejesvende og ansvarlige borgerlige kræfter, som passede på, at landet også lå der, når vi vågnede. Og ikke ét undskyldende ord har hun at sige.

En pige, der læser Land og Folk i S-toget, som er tårnskæv af hash, og som oven i købet får blik for den politiske sandhed i hashtågen, en pige som lytter til Marseillaisen og hylder vreden, poesien og håbet, en pige der tager på ø-lejr og prøver at være lesbisk en overgang, en pige, som omgås de venstreorienterede og de kulturradikale mediefolk - og en pige, der stadig skriver om krop og sjæl - ja, sådan en pige kan vel kun være naiv, hvis man skal sige det pænt.

Men det er naiviteten, man falder for. Hendes bog, som begynder i 1945, er hurtigt og let læst, man sidder og tænker uha, uha og uha. Godt det ikke er mig. Godt at jeg selv har været så forsigtig.


Hendes seksuelle udvikling er central i bogen, og den er mærkelig. Først efter 11 års ægteskab prøver hun at få orgasme og kan endda huske, hvor og hvornår det skete.

Hendes mantra er elskov og arbejde, og hun har været i seng med mere end 400 mænd. Da hendes bog om masochisme udkom, havde hun stadig ikke fået orgasme med nogen af sine partnere, Heller ikke med Den Sorte Prins, som s/m-partneren blev kaldt, fik hun orgasme.

Man kan ikke få det til at passe. Der mangler en psykologisk overbevisende indsigt og forklaring. Hendes seksuelle udvikling står som et mysterium, selv om dette foregår i 50'erne og 60'erne. Hvad er sandheden?

Hvordan kan hun opsøge mand efter mand, og hvordan kan hun leve lykkeligt i 11 års ægteskab uden orgasme? Hvordan kan hun hævde, at kærligheden alligevel er livsvigtig? Hvorfor ligger hun ikke på psykologens briks? Hvorfor begynder hun ikke at hade livet? Hvorfor bliver hendes skilsmisser lykkeligt overståede?

Ja, man er ét måbende spørgsmålstegn efter læsningen. Måske er hun en fisk uden cykel. Erindringernes undertitel er 'Kvinde i min tid'. Det må være hendes helt egen tid. Konsekvent forsøger hun at forklare læseren den, og når det ikke lykkes, skyldes det, at vi er for forskellige.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce