Bøger er som vin. Nogle skal læses med det samme, andre kan ligge på hylden i årevis, modnes og vente på, at deres tid skal oprinde. Det gælder ikke mindst antikvariske bøger, den type bøger, man falder over og må eje uden rigtig at vide, hvad man skal bruge dem til eller hvornår i alverden man skal få dem læst. Tag A.C. Johnsens rejsebog 'I Bagdad og Babylon', som jeg for nogle år siden fandt på hollandsk bogauktion i Helligaandskirken. Dér lå den i sit slidte smudsbind; støvet, laset og henglemt. En bog, jeg helt sikkert ikke havde brug for, og som jeg vidste, ville blive brugt som argument for, at jeg købte alt for mange bøger. Men som jeg alligevel måtte måtte have, et enkelt blik på de gamle sort-hvide fotografier fra Bagdads myldrende gader afgjorde trods alle gode argumenter sagen. Ned i posen røg den, hjem på hylden, hvor den sandt at sige hurtigt blev glemt. Men alligevel ikke helt. Da Irakkrisen for alvor begyndte at præge dagsordenen i både ind- og udland dukkede A.C. Johnsens bog op i erindringen, blev lokaliseret på reolen og viste sig at være just den lille perle, jeg i sin tid havde anet.
Det magiske Mesopotamien
Lyt til artiklen
