Hvad er en by egentlig? Er det bare lig summen af alt det, der nu en gang ligger klumpet sammen et bestemt sted, som en større eller mindre masse af bygninger, gader, mennesker, træer, søer, stativer, pladser, skilte, læskure, affaldsspande, rondeller, lyde og lysforhold? Eller er det derimod digterens drømmeby, det sted hvor vi elsker og hader, arbejder som gale og sover for lidt, spiser umådeholdent og sulter let, forbruger forbenet og vandrer planløst omkring? Eller er det måske byplanlæggerens og ingeniørens funktionelle maskine, et sted hvor trafik skal afvikles hensigtsmæssigt og urban aktivitet planlægges rationelt? Stiller man først spørgsmålet for alvor, viser der sig en monumental opgave, nemlig ordentligt at erfare og eftertænke hvad en by er, uden nogensinde at reducere den til det ene eller det andet aspekt, og uden på forhånd at skrive en forhastet og dogmatisk facitliste af enten romantisk eller rationalistisk tilsnit. Lektor i moderne kultur ved KU Henrik Reeh formår til fulde, og på en meget skarp og smuk måde, at løse denne vanskelige, men også perspektivrige opgave. Det sker i hans 'Den urbane dimension. Tretten variationer over den moderne bykultur', der består af en række tekster skrevet frem til midten af 90'erne. Bogen er, gennem samfulde 481 sider, en fornøjelse at læse. Ikke alene rummer den Reehs særdeles sensitive og fine sort-hvid fotografier af små, grafiske udsnit af byens rum, men den myldrer også med en overflod af originale iagttagelser og vigtige pointer. Værket falder i tre dele, der først etablerer en konkret gengivelse af byens realitet 'Bykulturens felt'; dernæst følger 'Bykulturens teori', der rummer en facetteret vandretur gennem Georg Simmels, Siegfried Kracauers, Walter Benjamins og Paul Virilios diverse forsøg på at tænke aspekter af byens erfaringsverden; hvortil der som det tredje kommer en række opdaterede undersøgelser af 'Bykulturens krise og aktualitet'. En kort konklusion runder af, kun efterfulgt af noter og bibliografi samt et (vældig godt) resumé på henholdsvis dansk og engelsk. Reeh lægger meget fornuftigt ud med at pointere, at byen er et alt for flimrende og mangesidet fænomen til udtømmende at kunne analyseres af en enkelt videnskabelig disciplin, eller i et enkelt værk. Deraf undertitlens 'variationer' over den moderne bykultur. I første del traver vi nu med Reeh rundt i Paris' gader og arondissements, det sker på grundlag af en kortbog, og det finder sted som en udfoldet og sensibel analyse af grænsens forskellige betydninger i byrummet. Gaden er ikke blot et fysisk sted, men også et symbolsk rum, der opdeler byens sfære i bestemte sociokulturelle enheder. Reeh slår her ned på Pierre Alechinskys tilvirkning af den udvalgte kortbogs sider, Alechinsky tegner en række organisk slyngede væsner, der helt bogstaveligt ormer sig vej, og lægger sig som sindbillede på byens imaginære egenskaber. I anden del kommer så den tætvævede gennemgang af Georg Simmel om moderne blaserthed i byen, og om den særlige urbane lytten, byboeren udvikler. Herefter om Kracauer og 'Massens ornament', der overbevisende blotlægger Kracauers stadige fascination af ornamentet. Kracauer afviser ikke blot ornamentet over for det funktionelle, men indlemmer det som et centralt element i sin tænkning af perceptionen som en kritisk erfaringsform i sin egen ret. I Walter Benjamin-delen får vi en finkornet og skarpsindig læsning af hans Passageværk, af fragmentet, rusen og flanøren, mens vi endelig runder af med Paul Virilio og fartens gennemgribende betydning for det moderne byrum. I tredje og afsluttende del foretager Reeh som nævnt en række aktualiserende sonderinger i tolkningen af urbanitet inden for samfundsvidenskab, byplanlægning og kulturpolitik. Ærindet er at styrke sansen for de imaginære og sociale muligheder i udviklingen af bykulturen, ved at insistere på at inddrage social og kulturel kreativitet i byplanlægningen. Alt i alt har vi således at gøre med et fremragende og stimulerende eksempel på, hvad humanistisk kultur har at byde på over for den omgivende verden, i dette tilfælde omgangen med byens ejendommelige blanding af drømmeriske og videnskabelige træk. Bogen henvender sig til alle, der har lod og del i byens rum, og man kan kun håbe, at den når ud til maksimalt mange, ikke mindst kommunale byplanlæggere. boger@pol.dk