Når bogen ligger i hånden, ligger den godt. Let at slå op i, let at lukke og stille tilbage i reolen. Og man behøver ikke kigge mere i den, end man har lyst til i øjeblikket. Men den er for stor til handskerummet eller cykelkurven. Måske kan den ligge i fordørslommen eller dovent henkastet på bagsædet. Det er mere en lænestolsbog end en biltursbog, og på cykel er den ikke nem at håndtere. Det er synd, for den rummer så mange spændende oplysninger, tilløb og skitser, at man med den i hånden pludselig bliver klar over, hvilket rigt land Danmark er, rigt på forfattere, herregårde og kirker, præstegårde osv. Sandelig har landet fra fordums tid været ordets land, det vil løsagtigt anslået sige de sidste fire hundrede år. Af bogen fremgår det tydeligt, at ordet udgik fra konge, herremænd og præsteskab. Så længe de havde Gud på bagsædet, var der ingen, der kunne tage magten fra dem. Der skulle to verdenskrige til for at bringe den forestilling til ophør. Men inden vi når så langt, er bogen holdt op. Det er litteraternes Danmark, forestillingen om forfatteres navnkundige liv, virke og tilstand. Der er derfor langt flere døde end levende forfattere omtalt, og de levende er på nær en eller to født før den sidste store krig. Alligevel er det blandt præster, at det sproglige oprør begynder.
Forfatternes steder
Lyt til artiklen
