Nationalitet eller nationalisme

Lyt til artiklen

Bogen om den nu næsten glemte forfatter Valdemar Rørdam skrevet af Søren Espersen (Dansk Folkepartis pressechef og medlem af Danmarks Radios bestyrelse) er, fortæller bagsideteksten, »fremragende«, og så har en anmelder jo ikke så meget at gøre. Og da slet ikke i Politiken, en avis, Søren Espersen føler dyb afsky over for og i sin fremstilling sammenstiller med dagbladet Fædrelandet, den nazistiske avis. Hvorfor? Fordi Politiken i et par tilfælde under den tyske besættelse åbenbart - ifølge Søren Espersens klip - på linje med myndighederne og andre aviser, herunder naturligvis også Fædrelandet, tog afstand fra sabotagehandlinger mod den tyske besættelsesmagt. Men selv om Søren Espersen altså afskyer Politiken, skal det dog ikke tage pippet eller modet fra anmelderen, for bogen om Valdemar Rørdam med undertitlen 'Nationalskjald og landsforræder', er på mange måder interessant. Den er det, blandt andet fordi den viser, at den af Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier under stort ståhej indledte kulturkamp nu har så megen vind i sejlene, at man, det vil sige Søren Espersen, med argumenter alene ud fra danskhed (dansk kultur, dansk historie og dansk blod) prøver dels at forstå, dels at rense Valdemar Rørdam for de begsorte pletter, han fik på sig, da han i begejstrede vendinger priste Hitler og Tyskland, efter at Hitlertyskland i sommeren 1941 havde overfaldet Sovjetunionen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her