I sine erindringer fortæller Torben Brostrøm om sin soldatertid i 1950'erne på Almegaard Kaserne på Bornholm, at han fik »en respekteret, fredhelliget status som skriftkyndig, dels ved at udforme kærestebreve for de mere usikre stavere, (...) dels som den, der vidste, hvordan man udformede ansøgninger f.eks. til politiskolen, som flere korporaler og sergenter så som næste led i karrieren«. Vibeke Sandersens nye disputats 'Jeg skriver dig til for at lade dig vide' giver nye muligheder for grundig indsigt i skrive- og stavefærdigheden cirka 100 år tidligere hos den første generation af unge, der som børn var underlagt undervisningspligt i læsning og skrivning ifølge skoleloven fra 1814. Vibeke Sandersen, der er seniorforsker i Dansk Sprognævn, har analyseret 150 breve, udvalgt blandt 3.000, fra danske soldater i treårskrigen 1848-1850. Der er ved udvælgelsen af brevene taget hensyn til afsendernes geografiske og sociale baggrund (gårdmænd, husmænd, indsiddere). Hæren var overvejende en bondehær, og forfatteren har haft stædighed og energi til at spore de 150 soldaters personlige baggrund efter et imponerende detektivisk arbejde. Stavefejl, skrivefærdighed og stil karakteriseres, og forfatteren identificerer 10 gode og 10 svage skribenter, hvis skrivefærdigheder analyseres og holdes op mod hinanden. Den såkaldte kommunikative kompetence indgår ikke i analysen; man kan som bekendt skrive gode og personlige fejlfyldte breve til glæde for modtageren, ligesom man kan sende fejlfri, men intetsigende bulletiner.