Forfatteren og den tidligere skolelærer Per Straarup Søndergaard er hurtig. Ikke så snart har et nyt, ungdomskulturelt fænomen vist sig på firmamentet, før Straarup har skrevet en bog. Men uanset om han har spiseforstyrrelser, voldelige piger eller pornografi under luppen, så er der tale om substantiel og tankevækkende dækning. Sidste år trak det store overskrifter i landets aviser, da klubmedarbejdere afslørede, at nogle unge piger får burgere eller taletidskort til mobiltelefonen i bytte for seksuelle ydelser. Ulovligt at købe sex af unge Det er dét spor Straarup følger i sin nye bog 'I den grå zone', hvor han gennem en række interview med både unge, behandlere og eksperter afsøger børn og unges erfaringer med betalt sex. At feltet er svært at håndtere, handler ikke kun om, at det gør nas at tale om. Det handler også om afgrænsningsproblemer. Ingen af de otte interviewede unge definerer nemlig sig selv som prostituerede, og deres historier vidner da også om, at den byttehandel, de er involveret i, flyder rundt et sted mellem decideret prostitution, betalt udnyttelse og sex mellem ligeværdige partnere. Ifølge dansk lovgivning er det imidlertid ulovligt at købe sex af unge under 18 år. Venter på at det er overstået Lad det være sagt: Langt overvejende er det krasse sager, de unge, der nu alle er over 15 år, beretter om i Straarups bog. Pigerne fortæller om et kæmpe og permanent pres fra drengebekendte og fremmede mænd, der ikke tager no for an answer, men skiftevis truer, lokker eller smisker sig til blowjob, anal- eller vaginalsex - eller laver deciderede overgreb. Og det er ikke kun pengene eller gaverne, der trækker, for indvævet i pigernes seksuelle eftergivenhed ligger længslen efter at bryde ud af ensomheden og få anerkendelse og nærhed i bytte. Det er sjældent - for ikke at sige aldrig - den seksuelle lyst, der driver værket for pigerne. De stiller kroppen til rådighed, 'lukker af og venter på, at det er overstået', og gør sig i øvrigt ingen illusioner om seksuel tilfredsstillelse. Hovedparten af de interviewede fortæller i datid. Men to, som nu er voksne, lever fortsat af salg af seksuelle ydelser eller noget, der ligner, og de virker heldigvis både afklarede og reflekterede omkring deres situation. Straarup har ikke for vane at eksponere sine holdninger til de problematikker, som han lægger frem for læserne. Vurderinger overlader han til eksperter. I bogen formulerer hovedparten af de interviewede eksperter bekymring for konsekvenserne af en seksuel byttehandel så tidligt i børn og unges liv. Seksualiteten er ikke pæn Formanden for Sex og Samfund, Christian Graugaard, ser lidt anderledes på det. Han mener, at de fleste unge er dygtige seksuelle navigatører, og at de fleste mennesker i øvrigt har oplevet at handle med deres seksualitet. Voksnes ideer om, at sex skal være funderet på følelser, forelskelse og kærlighed er en idealisering af unges seksualitet, for sådan »er seksualiteten ikke indrettet«, hævder han videre, den er også »ustyrlig, og aldrig pæn og velopdragen«. Tak for kaffe! Under henvisning til seksualiteten som en indre (?) indretning og ikke noget kulturelt konstrueret kan man - ser det ud til - behændigt undvige at forholde sig til den kønsmagt, der stadig ligger indlejret i vores seksualitetskultur, og som viser sig i pigernes oplevelser af pres og misbrug fra jævnaldrende drenge og voksne mænd. Menneskers sexliv er kun sjældent udtryk for ren lyst, siger Graugaard. Kan ske, men spørgsmålet er vel, hvis lyst det er, der ofres her? Kun få vil sælge Selv om Straarups bog ikke giver indblik i, hvorvidt unges erfaringer med betalt sex er et nyt fænomen, er det lærerig, og ikke mindst forstemmende læsning. Hans stikprøveundersøgelse blandt 289 unge viser, at tilbuddene til piger og drenge om køb af sex er mange, men at kun få er villige til at sælge. Godt for det. Det er sandsynligvis stadig de færreste voksne, der ønsker, at deres børns seksuelle debut skal udarte sig som i bogens fortællinger.