Bagsværd Kirke er en indretning til fejring af lyset. Det vidner allerede det første fotoopslag om i det nys udkomne andet bind af den seksfoldige serie Jørn Utzon Logbog, der er under udarbejdelse af Torsten Bløndal. Fotografiet viser lysindfaldet som dramatiske diagonaler, der gradueres mod mørke i loftskallernes 'almægtige' buer. Dernæst følger nærbilleder af materialerne træ, glas og beton, en smukt anløben tagrende og efterårets nedfaldne birkeblade strøet af vinden på betonfliserne. Ydmyghed i materialer Men kirken er i alt væsentligt et loft, en enorm svævende indre skal, der modsat skallerne i Sydneys operahus ikke er et ydre tag, der bedst opleves udefra. Bagsværd Kirke er udefra uanseelig, ja nærmest tillukket mod Bagsværd Hovedgade, og vidner ikke om den oplevelse, den rummer indeni. Dens profil minder mest om en industribygning og er umiddelbart meget langt fra nogen traditionel kirketypologi. Den er et aflangt kompleks, der med det store kirkerum som højdepunktet er en serie af bygninger. Men genistregen i dette billige hus, der i 1976 blot kostede 10 millioner kroner, er, at dets enkelhed i tanke og ydmyghed i materialerne er gavmildt udført i en bevægende form, en symfoni af rum og lys. Blotlagt bærende princip Jørn Utzon, der har været med i tilrettelæggelsen af serien, har ønsket, at bogen blot skulle være en fotobog. Men Torsten Bløndal har viseligt inkluderet nogle oplysende tekster, blandt andet udskriften af en samtale, hvor Utzon fortæller ham om kirken. Til trods for, at talesproget på gebrækkelig vis er nedskrevet direkte, er det interessant at følge Utzons mange inspirationskilder fra vinden på Hawaii til hans bedstemors tanker om stilhed og sjælefred. Tidlige skitser viser, hvordan loftet er inspireret af lysets spil mellem store kumulusskyer over et åbent plateau. Det sidstnævnte er en rolle, der i huset spilles af det sidelys, der kommer ind fra tagvinduerne i de to søjlegange, der løber i hele husets længde. Det er disse sideskibes betonsøjler, der som i den gotiske katedrals stræbepiller er husets blotlagte bærende princip. Tæt på ånden i byggeriet Materialerne er i alt nøjsomme og ærlige, dvs. uden illusion om at vise andet end sig selv. Det bærer jo en vis ironi i et kirkerum, der i den grad er et symbolsk og symbolladet rum, der i alt sit væsen netop henviser til alt andet end sig selv. Men illusionen på det store plan bliver så meget desto større, når alt er 'ærligt' i det små. Huset har måske ingen korsform i sit grundplan, og dog opleves det aflange rums linje ligesom et kors brudt over midten af en tværgående akse, hvor den høje lysskal rejser sig. Det hele giver mening i den smukke og tillukkede bygning, men dens beåndede storhed åbner sig først ved et nærmere eftersyn, som bogen bibringer, og som man selv kan forvisse sig om ved at drage ud til Taxvej 14 i Bagsværd. Her står i al sin forskelsløse forstadsbeskedenhed et af landets arkitektoniske hovedværker. Bogen er en cadeau til et enestående stykke arkitektur og til læserne, der bringes tæt på ånden i byggeriet.