Det er svært ikke at få ondt af Geeti Amiri efter at have læst hendes livsberetning i ’Glansbilleder’. Omstændighederne har ikke gjort det let for den 27-årige kvinde. Hun er født i Afghanistan i slutfirserne. Boede som flygtningebarn i Indien med sin mor og søskende og kom til Danmark som 4-årig og endte i det berygtede Urbanplanen, som siden har fået prædikatet ’ghetto’.
Beskrivelsen af forfatterens ensomhed og manglende selvværd er mindst lige så hjerteskærende som det romantiske bryllup, hun altid gerne ville have, men aldrig fik, og den vold, hun med tiden kom til at opleve fra den frustrerede ældre bror, der selv blev rodet ud i kriminalitet og »dårligt selskab«. Bogen skrider kronologisk frem, med små spring frem og tilbage i de korte afsnit, der udgør de cirka 20 letlæselige kapitler.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























