Historikeren Steffen Heiberg har brugt et helt liv på at studere den europæiske kultur og ikke mindst dens indflydelse på dansk kunst og samfundsforhold. Det er der gennem årene kommet et væld af bøger, udstillinger og artikler ud af – læsere husker ham måske også her fra avisen. Nu har han begået en bog om en af de mest mangefacetterede epoker i europæisk historie, nemlig renæssancen – nærmere betegnet perioden fra midten af 1300-tallet til begyndelsen af 1600-tallet. Og hvilken bog!
’Nye horisonter’ er ikke blot et formidabelt oversigtsværk, der må kandidere til at blive fast pensum på kultur- og historiestudier; bogen er en veritabel dannelsesrejse til alle kroge – og afkroge (!) – af renæssancens Europa. Som en veloplagt og indsigtsfuld guide tager Heiberg læseren med ud på de europæiske handels- og pilgrimsveje fra København til Konstantinopel. Målet er at belyse mobilitetens betydning for det genopstandne Europa. En mobilitet, der, ifølge Heiberg, opstod i kølvandet på pestepidemierne i 1300-tallet: »Pesten var katalysatoren, der frigjorde økonomiske og intellektuelle ressourcer og derved skabte ny kulturel og social dynamik«, som det hedder.
