Fra Alexander den Stores død i Babylon i 323 før vor tidsregning og år frem har vi den kulturepoke, der kaldes hellenismen. På den tid mangler Middelhavslandene og landene langt ind i Mellemøsten et klassisk kulturelt centrum, så alt kultisk flyder.
Hellas’ kultur og sprog bliver stadigvæk dekorum i den herskende og dannede verden i Rom som republik og kejserdømme. Men det meste er en markedsplads og smeltedigel for alskens kulter, sekter, sæder og skikke. Den græske mytologi er krydret med andre religioner fra Egypten og Persien. Kunsten har forladt sine strenge og opbyggelige idealer for at blive mystik, staffage, stuk, ornamenter og saftige historier for overklassen.
