I Herstedvester sidder de allerfarligste forbrydere, vi har i Danmark, folk som Peter Lundin og Peter Madsen, Amagermanden. Der sidder langt over 100 fanger her, 12 af dem har Thomas Thurah – anmelder på Information og tidligere både besøgsven og læseklubansvarlig i forskellige fængsler – interviewet i sin nye bog, ’Skyldig i drab’.
De er alle drabsdømte, som har erkendt deres skyld, som har domme fra 10 år til forvaring og livstid, og hvis forbrydelser forfatteren inddeler i tre typer: drab på nærtstående, voldsdrab og seksuelt betingede drab.
Jeg skal og vil ikke her tage stilling til, om det er etisk forsvarligt at lade 12 forbrydere med så alvorlige gerninger på samvittigheden komme til orde. Jeg vil nøjes med at konstatere, at Thurah synes at tage alle tænkelige forbehold, og at han i samtalerne med de dømte – der er anonymiseret og optræder under pseudonym – er yderst nænsom og nuanceret, ikke mindst i forhold til de efterladte til de drabsdømtes ofre.
Derudover vil jeg tilføje, at talrige kunstneriske og filosofiske værker historisk set har udforsket forbrydelsens væsen, hvis ikke ondskaben selv. Jeg tænker på Hannah Arendts ’Eichmann i Jerusalem’ om nazisten Eichmann, Werner Herzogs dokumentar om fanger på dødsgangen i USA, ’Into the Abyss’, jeg tænker på Dostojevskijs ’Forbrydelse og straf’.
’Skyldig i drab’ handler dybest set om de drabsdømtes egne ord og følelser og minder, eller deres »tankelandskaber«, som forfatteren også kalder det. Den handler om deres erfaring af tid, deres oplevelser af og tanker om straf, soning, tilgivelse og håb.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
