0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatter afslutter trilogi om Anden Verdenskrig med et rekviem over de faldne danskere

Forfatteren Paul Smith har nu udgivet sidste bind i sin dokumentariske trilogi om de fem forbandede år. ’Vi har de døde med os’ hedder bogen, og den er god.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tage Christensen
Arkivfoto: Tage Christensen
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Under den tyske besættelse 1940-1945 opstod begrebet norske tilstande. En forværring i retning af Norge, som ikke havde lagt sig fladt ned 9. april, men tværtimod kæmpet modigt og fortsat modstanden med en konge i engelsk eksil, frihedskæmpere i allierede uniformer.

At Norge så til gengæld havde langt mere borgerkrigslignende forhold end Danmark, er en senere historisk sandhed. Mens vi i Danmark fik en statsminister, som i fuld alvor mente, at vi skulle have brændt broerne 9. april og kæmpet videre fra de sydfynske alper og Mols Bjerge. Vi burde være flove. Helst med selvironisk takt som i den kulturradikale serie ’Matador’. Hvor frihedskampen mestendels er fru Fernando Møhges død i 1942 efter at have slået på en tysk soldat på tværs af vejen. I de senere år er dette masochistiske signalement heldigvis blevet revideret i retning af anstændig oprejsning.

Historikeren og forfatteren Paul Smith er en af dem, som med vid og bid har skrevet om de fem forbandede år som andet end samarbejdende statsraison, nationale mindreværdskomplekser og parodisk latterliggørelse af sabotage og stikkerdrab.

I de to første bind af sin dokumentariske romantrilogi ’Kampen om Staunings stol’ og ’Lille land, hva’ nu’ skildrer han både dansk angst og bæven, den nationale forvirring og den spirende modstand. Selvfølgelig var der samarbejde, nøl og kujoneri, men der var også en udbredt antinazisme. Samt en modstandskamp, som først var nationalkonservativ, socialdemokratisk light og så efter sommeren 1941 kommunistisk effektiv. Lunkenhed var mest hos de partier, som senere skulle råbe op om vor fejhed dengang i april 1940.

At det også blev blodig alvor på denne side af Øresund, kommer i flere ombæringer og nuancer frem i Smiths sidste gode bind, ’Vi har de døde med os’. Vi behøver ikke være underlegne med bøjet nakke over for norsk offervilje og civilcourage, det er selve titlen et klart signal om. Den stammer nemlig fra nordmanden Nordahl Griegs smukke modstandsdigt fra tilbagetrækningen i 1940 – »Vi er så få her i landet;/ hver falden er bror eller ven./ Vi har de døde med os/ Den dag vi kommer igen«.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce