Harald Giersing og Vilhelm Lundstrøm står i dag som klassiske mestre i dansk modernisme. Men deres samtidige – maleren Sigurd Swane – er ikke blevet helt det samme. Han var dog medlem af Den Frie, med til at danne sammenslutningen Grønningen og skabte sammen med sin hustru Agnete Swane et levende og inspirerende kunstnerhjem på Malergården i Odsherred, som siden blev integreret i Museum Vestsjælland. Så behovet for en rehabilitering har banket på.
Så nu har forfatteren Lise Fogh begået en velskrevet biografi om denne maler, der trods sin adresse i den tidlige modernisme var ikke så lidt af en sværmerisk romantiker og noget af en kulturpessimist i relation til sin egen tid. Skønt han i dag synes fejet en smule ind under kunsthistoriens støvede gulvtæppe, er der meget at huske ham for, ikke mindst de smukkeste af de op mod 5.000 malerier, han efterlod sig.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























