Det bliver ikke let for fremtidens historikere. Om lidt skal de forklare, hvordan mennesker i begyndelsen af det 21. århundrede kunne blive ved med at fælde skove, forurene deres lunger og ødelægge kloden, mens de festede løs med en vild tro på, at det hele nok skulle gå.
Vi troede, vi havde fremtiden på vores side. Så enkelt kan det siges. Men som Weekendavisens Christian Bennike (tidl. Information) skriver i sin nye bog, ’Engang troede vi på fremtiden’, føles vores verden i dag som at stå på et diskotek en tidlig morgen, »hvor nogen pludselig tænder lyset«. Alt det, som før lå hengemt i mørket, kommer nu for en dag, og tømmermændene melder sig hårdt og pludseligt: Hvordan kunne vi dog tillade os at ødelægge levegrundlaget for især fremtidige generationer?
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























