Det værste, man kan bede en stor kunstner om, er at yde sit næstbedste.
Det er kogekunstneren Babettes leveregel, og det er Karen Blixens verdensbillede: det aristokratiske. Få steder i hendes forfatterskab er dette verdensbillede så farverigt og fantastisk udkomponeret som i ’Babettes Gæstebud’. Her bliver sanseligheden en sang til geniet, og sanselighedens modsætning er hos Blixen den lutheransk-nordiske skræk for store følelser, store smage og store mennesker. Al denne forskrækkelse kunne samles i ét ord, Danmark, men Blixen har valgt den skærpede form af ordet Danmark, og den hedder Norge.
