Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Faderlykke

John Ames er (hvid) præst i tredje generation i det amerikanske Midtvesten.

Som gammel mand skriver han hen over sommeren 1956 et åndeligt testamente til den syvårige søn, som han til sin store glæde og undren har fået i en sen alder efter som ung at have mistet sin første, jævnaldrende kone og lille datter. Gilead, i Det Gamle Testamente det frugtbare land øst for Jordan, men her en lille fattig flække på Iowas uendelige prærie, har givet navn til denne smukke, fromme og samtidig raffinerede (og Pulitzerprisbelønnede) roman fra 2005 om fædre, kærlighed, jalousi og sønner i en historie, der går tilbage til slaveriets dage. Den er på sin ekstremt lavmælte måde også en meget sanselig bog. »Jeg bliver altid lidt overrasket over, at mine øjenbryn ikke er svedet af efter sådan et blik. Det kommer jeg til at savne«. Kommer man efter endt læsning til at savne Marilynne Robinsons prosa, beåndet oversat af Ida Jessen, kan man jo bare læse den igen.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her