John Ames er (hvid) præst i tredje generation i det amerikanske Midtvesten.
Som gammel mand skriver han hen over sommeren 1956 et åndeligt testamente til den syvårige søn, som han til sin store glæde og undren har fået i en sen alder efter som ung at have mistet sin første, jævnaldrende kone og lille datter. Gilead, i Det Gamle Testamente det frugtbare land øst for Jordan, men her en lille fattig flække på Iowas uendelige prærie, har givet navn til denne smukke, fromme og samtidig raffinerede (og Pulitzerprisbelønnede) roman fra 2005 om fædre, kærlighed, jalousi og sønner i en historie, der går tilbage til slaveriets dage. Den er på sin ekstremt lavmælte måde også en meget sanselig bog. »Jeg bliver altid lidt overrasket over, at mine øjenbryn ikke er svedet af efter sådan et blik. Det kommer jeg til at savne«. Kommer man efter endt læsning til at savne Marilynne Robinsons prosa, beåndet oversat af Ida Jessen, kan man jo bare læse den igen.
