Den svenske krimiforfatter – og en af verdens bedste – Håkan Nesser påbegyndte i 1993 sin serie i ti bind om kriminalkommissær Van Veeteren i et opdigtet nordeuropæisk land, hvor sprog og livsstil synes mestendels nederlandsk.
’Nesserland’ er det siden blevet kaldt, en flugt fra det, som den slovenske filosof Slavoj Žižek har kaldt for Bergmanland efter den svenske filmkunstner og hans dystre Sverige. Men nissen flytter med, og Nessers krimiunivers er tintet af svensk sorg og anger, samvittighed og straf, folkehjemmets sorte sider og mennesker med en gusten fortid.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























