Barcelona, november 1975. På avisernes plakater på La Rambla læser danske Saga overskrifter som ’Adiós a Franco’. Spaniens diktator, som hadede Barcelona og Catalonien som følge af regionens trang til selvstændighed og brugen af eget sprog, er død. Alligevel er byen underligt afventende og stille.
Selv ikke den kæreste, den danske fotograf har fået i byen, og hans venner fra det venstreorienterede kollektiv er på gaderne for at fejre diktatorens død eller demonstrere for demokrati. Saga er selv glad, men forvirret. For hendes far, der arbejder som ingeniør for den amerikanske flåde i Middelhavet, er forsvundet fra sin herskabelige lejlighed, hvor hun også bor.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.