Krimi nummer 11 med Louise Rick henvender sig tydeligvis til de læsere, der allerede kender – og holder af – den kvindelige efterforsker med ben i næsen og rod i privatlivet. Sara Blædel bruger rigtig meget plads i romanen på at beskrive Louise Ricks kuldsejlede forhold til ekskæresten Eik, hans schæferhund, forholdet til plejesønnen Jonas, underboerne Grete og Melvin, hunden Dina (!) og veninden Camilla, der er journalist og lige dele partner og konkurrent, når forbrydelserne rammer.
Hvis ikke man i forvejen kender til Louise Rick og hele hendes entourage, kan man godt føle sig lidt udenfor. Men selv hvis man som undertegnede har stiftet bekendtskab med persongalleriet tidligere, kan man også godt føle, at det tager overhånd med alle hundelufter-historierne, der truer med at stjæle fokus fra romanens egentlige ærinde, nemlig at fortælle en kriminalintrige. Hvis der er én ting, en krimi gerne skal kunne, er det at få læseren til at læse efter plottet, og det er svært at få øje på i alle Sara Blædels personlige mellemregninger.
