Jeg har længe tænkt over Majse Aymo-Boots prosa som vidunderlig.
Og med det kan jeg uden tøven betegne hendes nye bog. Det er en vidunderlig roman.
En voksen datter tegner et portræt af sin far og den norditalienske familie, han kommer af. Dansk forfatter bruger ting til at skildre mennesker og miljøer – og gør det med stor, original sprogkunst.
