Var der noget, folk kunne lide at se nede i Alabama i midten af halvtredserne, når de gik i cirkus, så var det synet af en sort tryllekunstner, som fumlede helt vildt i det. Snart tabte han kortene. Snart maste han duen i sin jakkelomme. Det var en stor succes, selv om folk dog med en vis misbilligelse bemærkede, at Henry Walker ikke virkede helt kuet. Hvem er Henry Walker? Det spørgsmål forsøger Daniel Wallace at besvare i romanen om ’Mr. Sebastian og den sorte tryllekunstner’. Lykkes det? Ja og nej! Og i virkeligheden vidste Henry Walker heller ikke selv, hvem han var. Så velkommen til trylleland, hvor ingenting er rigtigt. Historien tager konsekvensen ved at lægge et puslespil til Henry Walkers ære, hvor de forskellige medvirkende ruller hans livsforløb op, sådan som de nu så det. Her er en troskyldig cirkusdirektør. En romantisk vanskabning af første grad. Henrys mor. Og en privatdetektiv, fra dér hvor luften er »tyk som jordnøddesmør«. Selv om handlingen begynder under depressionen, går videre over krigen frem til maj 1954, hvor Henry Walker – vistnok – endeligt forlader denne jord. Verdens dårligste tryllekunstner. Kan man overhovedet stole på, at han er sort? Bluff og totaltrylleri Daniel Wallace har komponeret en poetisk og tænksom symfoni om magi. Gennem bogen går en understrøm af vemod og undren, og man bliver aldrig træt af at høre på dette kor af stemmer, der fortæller om bluff og totaltrylleri. På et tidligt tidspunkt menes Henry – som 11-årig – at have indgået en pagt med djævelen selv. Men det kan ikke bevises. Og kort derefter forsvinder hans lillesøster. Henry Walkers storhed og fald er aftenen med Marianne – hans medhjælp – hvor han dræber hende i et skab for derefter at bringe hende tilbage til livet. Kærlighed og død i det samme nummer. Der er store dybder i denne mangehovede tryllerist fra Albany. Det gælder i øvrigt hele hans omgangskreds. Der er ingen almindelige mennesker. De almindelige sidder nede i salen. Henry Walkers historie bevæger, fordi den er lyst fortalt skønt gulnet i hukommelsen som mormors fotoalbum. Sproget er fornøjet og nysgerrigt. Hvad lavede f.eks. Henry Walker under krigen? Han »dræbte flere tyskere end Eisenhower«. Det er store ting, der er i spil i Daniel Wallace’s bog – f.eks. sandheden.