Et fast indslag i offentligheden har i en årrække været kravet fra selvbestaltede historiske standretter om bodsgang og syndsbekendelser. Bekendelser, fra gamle venstrefløjsfolk for deres uhyggelige, men også outrerede holdninger til demokrati og parlamentarisme tilbage i 1970’erne.
Set i det lys er det interessant, at Jens Christian Grøndahl nu stiller op og tilfredsstiller efterspørgslen på undskyldninger på baggrund af et synspunkt, der fortsat nyder stor opbakning især på højrefløjen, nemlig at det var rigtigt at invadere Irak med det formål at indføre demokrati i landet. Det mente Grøndahl for fire år siden, som en af de eneste danske forfattere, og det beklager han nu både i interview og i sin nye essaysamling med titlen ’Tre skridt tilbage’. Tabet af menneskeliv har været alt for stort, besættelsesmagternes tilsidesættelse af krigskonventionerne kan ikke forsvares, og udsigterne for landet ligger så uendelig langt fra de fremtidsperspektiver, der blev tegnet før krigen.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























