Kunst gør noget ved mennesker!
Det erfarer drengen Mads, da han kæk i sinde begiver sig ud ad denne vej. På ryggen har han bedstemors stempel fra utallige billedvisninger: »Det er jo kunst!«. Og udsagnet bliver normalt efterfulgt af lakrids eller andet, der smager godt. Så hvorfor ikke forsøge sig på den store scene? Det er Lea Letén, der tegner og fortæller historien om ’Mads maler kunst’.
Som kunstner er Mads i en udsat position. Han møder indledningsvis spontan glæde – folk elsker kunst! – men da det kommer til resultatet, bliver de underlige og/eller sure. Til sidst flygter Mads fra en meget vred mand, der ligner sin egen hund til forveksling.
Han viser sine malerier til bedstemor. Hun kan genkende dem alle sammen. Her er nabokonen Stella, som soler sig i haven. Og her er kagespiser Palle. Katten fra længere nede ad vejen er også med. Bedste køber det alt sammen for to lakridser og begynder at ramme dem ind. »Sådan gør man med kunst«, siger hun.
Store ansigter
Lea Letén dyrker sin egen stilfærdige niche i en billedverden, der ellers er temmelig flyvsk. Hun rækker tilbage til en tid og en kollega som Arne Ungermann, hvor der må dvæles. Og farverne hentes i hverdagen. Herfra går hendes verden. Og fordi det er for børn, er ansigterne ekstra store, så der bliver plads til alle tankerne. Bemærk især den raffinerede mund-streg, der bliver snoet som et snørebånd i blæsevejr.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
