Hvad får man, hvis man mikser Plinius den Ældres ’Naturalis Historia’ med Petronius’ ’Satyricon’ (kendt ikke mindst fra Fellinis filmversion) og udsætter den for så skriftbevidst og fabulerende en fantasi som Harald Voetmanns? Ja, så får man noget i retning af den bog, Voetmann netop har udgivet, ’Vågen’, der præsenteres af forlaget som hans debut inden for romangenren, om end den langt fra ligner prototypen på en roman.
Døde af nysgerrighed
Voetmann er selv latinkyndig og har tidligere oversat både Plinius og Petronius, som nu mødes i hans fantasi – i et litterært eksperiment, som er forbavsende vellykket.
’Vågen’ er et firstemmigt værk og sat sammen af forskellige tekstformer, der alle har det til fælles, at de kredser om den romerske videnskabsmand og forfatter Plinius den Ældres (23-79) korte liv og bemærkelsesværdige død og ikke mindst hans monumentale og for eftertiden fundamentale forfatterskab. 55 år gammel omkom han af videnskabelig nysgerrighed, da han ville opleve vulkanudbruddet i Vesuv ved selvsyn, men forinden havde han stræbt efter at nedfælde al sin samtids viden i et gigantisk forfatterskab, hvoraf kun den encyklopædiske naturhistorie, ’Naturalis Historia’, har overleveret. Appendiksfantasi Hvad man ved om Plinius’ liv og ufattelige flid, ved man især besked om fra to breve af hans nevø, Plinius den Yngre.
