Den unge kvinde Ada Zack har en usædvanlig evne: Hun kan gå ind i og overtage andres krop og således konkret også overtage andres smerte. Hun bruger evnen til at tjene kassen på en plastikkirurgisk klinik, hvor hun mod betaling besætter kroppene på klienter, der ikke har åndelig rygrad til at stå diverse skønhedslidelser - såsom at gå på slankekur og få lavet nye bryster - igennem. Hungrende kroppe Da læseren møder Ada Zack, er det i hendes dagbogsskriverier. Her forsøger hun at beskrive sit arbejde og hvad det er, der sker med en misligholdt kvindekrop, som er under rekonstruktion. Beskrivelsen af, hvordan der er i en krop, der higer efter hurtige kulhydrater, og hvor knæene værker ved hvert eneste trin op ad trappen, er en af 'Smertebæreren's store styrker. Det, og så den livsklogskab, som forfatterinden tydeligvis er i besiddelse af. Et af mange eksempler er hendes beskrivelse af folk, der er afhængige af rusmidler (»De, der drikker, de, der ryger, har selv taget magten over deres glæde, deres trøst. De har taget toppen af den menneskelige berørings intensitet«). Plot på afveje Men som fortælling holder 'Smertebæreren' kun lige knap. Plottet skal ikke afsløres her. Men noget går galt i forbindelse med den kunde, Ada Zack er i, mens hun fører dagbogen. Desværre går også historien galt - plottet er simpelthen for enkelt, og der er ikke tale om den simplicitet, der ofte kendetegner det geniale. Ærgerligt, for ideen om at beskrive en 'smertebærer' er ellers fantastisk god. Og pointen om, at man netop ikke gør nogen en tjeneste ved at påtage sig deres smerte, var ikke spildt på denne læser. Forfatterinden, Åsa Nielsonne, er psykiater og forsker ved Karolinska Instituttet i Stockholm. Med den indsigt, hun lægger for dagen, må det klart anbefales at gå i terapi hos hende. Men at læse 'Smertebæreren' kan ikke anbefales. Dertil stritter den i for mange retninger uden for alvor at komme nogen steder.