Den samiske forfatter Jovnna-Ánde Vest er vokset op i det allernordligste Finland. I Tanadalen tæt ved den norske grænse, hvor solen kun er på himlen i få korte måneder om året. Lokale forhold Det er også heromkring, hans roman 'Arvingerne III' udspiller sig. Med indgående lokalkendskab skildrer han et traditionelt samfund, den lille landsby Máhtebáiki. Eller Mattesby, som den hedder i oversættelsen fra samisk til svensk, der er udfærdiget under arbejdet for Nordisk Råds Litteraturpris. Romanserie Norden har mange sprog. Det bliver man mindet om med denne pris. Man bliver også mindet om rigdommen i stof og stil. 'Arvingerne' er tredje del af en trilogi, der i øvrigt er den første romanserie i samisk litteratur og som sådan bemærkelsesværdig. Tøvende skridt At bogen står på skuldrene af to tidligere bind mærker man, for man skal lige ind i romanen, før personerne samler sig for læseren. Men så bliver de også tydelige som bærere af typiske skæbner i et samfund, hvis traditionelle livsform er vanskelig at opretholde samtidig med de tøvende og vaklende skridt ind i moderniteten. Folkeminder For hvordan skal de tages? Hvad skal man nu egentlig leve af sådan et sted, hvor en lillebitte befolkning bliver mindre og mindre, og hvor hårdt fysisk arbejde med jordbruget har slidt de gamle ned i kampen for at få sået og høstet i en ultrakort sommer og passet kreaturerne gennem den hovedpart af året, der er lang, mørk vinter? Heiko er en gammel ungkarl, der interesserer sig for folkeminder. Han optegner de gamles liv på det yderste næs, Stallonäset, men magter ikke at gøre arbejdet færdigt, og da han sidste gang vender tilbage til beboelsen i ødemarken, er det meste forladt og klar til frilandsmuseet. Arvinger Depressionen lurer på alle i mørketiden. En tager sit liv på det psykiatriske hospital langt fra hjemegnen. En anden er slidt op og får førtidspension. Men livet bliver lettere en stund for ham og konen, da det viser sig, at datteren og svigersønnen vil flytte ind på gården og overtage arbejdet. De klarede sig ikke godt langt nede i Sverige - det var sproget, det kneb med, og en indvandrerstatus som same er ikke adgangsbillet til meget. Nu bringer de liv, arbejde, børn og kræfter til de hjemlige egne i lighed med et par andre, der også tager arven op. For det er det, titlen angiver: Man er arving til et sted og en livsform. Hvis ingen har ork til at tage denne arv op, føler de gamle, at meningen med livet er væk. Hvis ingen tager over, hvor de slipper, og hvis landsbyen forsvinder, så har deres livsindsats ingenting været værd. Det er sådan, de oplever det. Arbejdsomhed Dette omdrejningspunkt i romanen skildrer ikke bare et same-problem, men udtrykker også et eksistentielt problem centreret omkring alder og livsform, foruden et generelt samfundsproblem i dag for ethvert udkantsområde. Det er sat på spidsen af denne landsbys placering i det yderste nord med de vanskeligheder, der følger deraf. Der er én egenskab, man sætter allerhøjst i et samfund med så hårde klimatiske livsbetingelser: arbejdsomhed. Ikke alle har kunnet disciplinere sig. Henrik har svært ved at komme i gang med livet, som det hedder, men nu får han en kæreste, der er bibliotekar, og han får fodfæste som tømrer - så længe der er arbejde. Det er der, når unge flytter til, og udtjente gårde skal renoveres, og når kommunen har arbejder i gang. Det er en lille kommune afhængig af statsbidrag, som skal tigge om hver en øre. At gro ind i et landskab Hvordan skal det gå dem alle, tænker de gamle i landsbyen og med dem læseren, der efterhånden er kommet ind på romanens personer. Jovnna-Ánde Vest har skrevet en roman, der både fungerer som en væsentlig sociologisk beretning og en lavmælt elegi med et forsigtigt håb. Der er ingen sentimentalisering af det gamle liv, for alle har en fornemmelse af, hvad de er gået glip af i den hårde disciplinering, livet i disse egne har budt dem. Samtidig er de groet ind i landskabet og det intense samliv med det på godt og ondt. Det er Lapland, der skrives frem i al sin skære skønhed og umådelige strenghed - af en forfatter, der i dag bor i Paris.