Den moderne psykologiske thriller lægger sig bevidst op ad den græske tragedies strenge opbygning, opklarende proces og fatale slutning. Især Cornell Woolrich, Frederick Dürrenmatt og sågar vor egen Ole Sarvig skabte spændende sager ud fra denne antikke og dramatiske trekant af forbrydelse, hævn og skyld. Antik blodhævn Dette design synes også at foresvæve forfatteren Eske Holm og hans hovedperson - og alter ego? - den svenske skribent i romanen 'Smeltepunktet', Ask Silverstamm, da han slår sig ned på Samos, den legendariske græske ø lige ud for den tyrkiske kyst. Tyrannen med den skæbnesvangre ring, Polykrates, regerede her. Det gjorde den vegetariske matematiker Protagoras også, og legenden siger, at Markus Antonius og Cleopatra var på besøg, lige før det hele gik i kaos og slangebid. Så Silverstamm har fundet et godt sted at beskæftige sig med antikkens blodhævn i almindelighed og Aischylos' mesterdrama om samme emne i særdeleshed: Trilogien om stakkels Orestes, hvis forældres blodige skilsmisse, han i sidste ende smerteligt både skal hævne og sone. Glad for damer Fint nok, men vor mand på øen ville egentlig også skrive en krimi om, at Olof Palme blev skudt af konen, noget om Marlon Brandos opgør med Hollywood, mafiaen på Sicilien, Henry Kissinger, guillotinens opfindelse og meget andet, han har en uforbeholden mening om. Alt imens han surmuler over skandinavisk feminisme, bliver skudt på og vildt kører ud ad diverse associative tangenter. I kaskader af kronikagtige digressioner om dette og hint, fra Herodes til Pilatus, historiens gang og Frans af Assisi. Og redundant om, hvorfor en kvinde dog ikke bare kan lade mænds tissemand være i fred, medmindre den er inde i en del af hende! Hvorfor så megen feministisk brok og så lidt frejdigt bolleri, sommerferiens frem og tilbage med ouzo og kage? Vor meget ordrige jegfortæller er meget glad for damer og snakker dem snildt fra samtalekøkkenet ind i soveværelset. Fra den rødhårede luksusluder Xenia over strømerpigen Helena med hidsig fletning til politienken Asteria med munden villig til automatpistol og herrepik. Jo, her lægges ikke servietter imellem, når Ask går til sagen, spidder og spiser sine kvinder i kaskader af sammenlignende blomstersprog - troper, som det hedder i klassisk retorik. Fimset metaforik Eske Holm skriver ikke dårligt. Men for meget, for ustruktureret og for en krimi alt for uspændende og antiepisk. Endog i tidens fimsede vinsmagermetaforik, madporno nu med menneskekød og kvindeskød. I hvert fald ikke i overensstemmelse med tragediens økonomiske, mådeholdne og tilbageholdende tone. Ja, sproget i 'Smeltepunktet' gør selv Ib Michaels kulørte guirlandesprog til funktionel konkretisme. Vi kommer nok vidt omkring i plottet om mord, faderopgør og narkosmugling fra Samos til Sicilien, men vi kommer aldrig til sagen. Før til slut, hvor vi aner bægerklang og bryllupssang fra den lille græske landsby i turistguiden. Så længslen efter skønne Grækenland emmer dog forsonende i denne meget lange krimi.