Monika er en karrebevidst, kvik og køn overlæge i Stockholm, nu endelig med kæreste her i de sene 30'ere. I samme by bor den overvægtige og menneskefjendske enspænder Maj-Britt, en kvinde i 50'erne, som bogstaveligt har spærret sig selv inde i eget kødbjerg og kammer, hvor ingen hjemmehjælper hjælper godt og længe nok. Begge har forfærdelige ar i sjælen fra en frustreret fortid, og begge opsøges brat af skæbnen her i Karin Alvtegens nye både fremragende og forfærdelige spændingsroman. Den blinde død Døden bliver Monikas nabo, da hun tager på kursus og bytter plads med en mand i en bil på turen hjem. Maj-Britt må se en anden død i øjnene, da hun modtager et brev fra en barndomsveninde, som sidder inde på livstid for mordbrand. Pludselig bliver den blinde død nærværende og fletter grumt og dirrende de to kvindeskæbner ind i et mørkt mønster af skyld og skam. Et psykologisk mønster, som begge må se i øjnene for at komme videre med deres liv og begrave de forne lig, som ikke kom i jorden i erindringen. Forfærdelig og forførisk Hvis man kan sige, at Graham Greene i sin tid skrev katolske spændingsromaner, kan man sagtens stemme i med, at vi med Karin Alvtegen har fået en original forfatter af protestantiske krimier med en vedkommende eksistentiel tematik. Eller rettere sagt, hvor det kriminelle, sådan som det er tilfældet her i 'Skam', spontant kommer fra oven som et grusomt terningekast kastet af højere kræfter. Kræfter eller snarere magter, der med en infam pludselighed straffer mennesket med en fortvivlet og fatal forblændelse af en følelse af dyb meningsløshed. Hvorfor er himlen med ét så tom, hvorfor viser Gud sig kun som straf? Samtidig hudfletter forfatteren den kristne fundamentalisme, den puritanske kropsangst og det bigotte syn på køn og sex og udpeger skånselsløst synderen, som i salvelsesfulde gevandter og i egen perverteret forsagelse har omkalfatret det kristen kærligheds bud til had og nid, kulde og kynisme. 'Skam' er på det sæt ganske forfærdelig. Meget svensk i hvert fald, hvis vi tænker på andre svenske kunstnere såsom Strindberg, Bergman og Lars Norén. Men 'Skam' er samtidig en spændende, velskreven og suggestiv roman, der forførisk fastholder læseren i en ikke rigtig rar historie, som dog også tænder lys af håb mod slutningen. Og sådan set, og lad os da genbruge klicheen, nu den er her og ligger lige for, dette er den gode krimi især for den, som ellers konsekvent forsager genren og al dens værk!