Tyskland og Berlin var forskellige verdener i årene op til 1930, skrev historikeren Steffen Heiberg i onsdags i sin ugelange artikelserie her i Politiken om de hundrede års tysk historie, der har ført frem til valget i morgen. Den modernitet, hvis virkninger bønder og byboer i den tyske provins frygtede som var det vore dages globalisering - og som nazisterne slog sig op på at foragte og forfølge - dén modernitet var Berlin selve symbolet på. Fri sex »Traditionelle udtryksformer inden for kunst og litteratur blev forkastet, det samme gjorde traditionel borgerlig livsstil«. »Fri sex var ikke noget, der blev introduceret af 1960'ernes ungdomsoprør«, skrev Heiberg også, så man skulle tro han havde læst den samme tegneserie, som jeg har, for her er det jo alt sammen: Unge kunststuderende, der kommer fra provinsen ind til Berlin og ikke blot forkaster croquis og perspektivlære for ekspressionismens heftige samtidsudtryk, men også lever sammen på polsk, lesbisk og alle seksualitetens øvrige tungemål. Udsvævende natteliv Her finder vi kabaretens udsvævende natteliv i kontrast mod den jødiske storfamilies nøjsomme hverdag. Den uforsagte socialistiske arbejders held med at lokke den slidte enlige mor med til demonstration på tiårsdagen for mordet på Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht. Her er den unge militsmand fanget i 'dolkestødslegenden's propaganda, og dér hans aldrende militskollega, der tværtimod husker, at både jøder og socialister døde ved hans side i Flanderns skyttegrave. Af historiske personer ser vi kun få: kommunisten Ernst Thälmann holder brandtalen ved Karl og Rosa-demonstrationen i januar 1929, og Gauleiter Goebbels gejler omvendt nazister og politistyrker op til overfald på arbejderne 1. maj samme år. Den evigt urolige by Men styrken i denne 'graphic novel' ligger i det nære perspektiv, de jævne menneskers erfaring og synsvinkel, deres uvished, drømme og længsler, formidlet i velovervejede grafiske greb: Berlins boulevarder i fugleperspektiv såvel som glimtet af eget spejlbillede i en rude i forbifarten ligner lån fra filmsproget. Men i en 'håndskreven' typografi ligger unge Marthe Müllers dagbog og med skrivemaskinetyper journalisten Kurt Severings artikler her som hver sin art grafiske 'voice over' langs billedserier af andre personer og miljøer, omhyggelige studier i byens gadebilleder, tidens påklædning, dagligdagens samtaleemner. Den forsigtige kærlighed mellem disse to danner en - brat afsluttet, billedtitlet - ramme om dette første bind af tre. Så det er jo nok snarere danske Steffen Heiberg og amerikanske Jason Lutes, der har læst de samme værker om Tyskland annodazumal - ind i et ekkorum af senere studier i den evigt urolige by, fra Döblins roman 'Berlin, Alexanderplatz' til Wenders' 'Himlen over Berlin'. Episk realisme Den nu 38-årige Lutes brød igennem med en prisbelønnet tegneserienovelle i 1994 og lægger sig med blandingen af den detaljeret realistiske 'klare streg' og det smårudede episke format et fornemt sted mellem hhv. italienske Vittorio Giardinos 'traditionelle' europæiske albumserie om Centraleuropa ('Ungarsk rapsodi' m.fl.) og Art Spiegelmans legendariske holocaust-roman i flere bind billeder og bobler, 'Maus'. Der er grund til at glæde sig, både over den danske åbning af formatet 'graphic novel' og til de næste bind om Berlin - tysk valgkamp eller ej.