Dracula lever. Det har han naturligvis gjort i snart et halvt årtusinde. Suget blod fra uskyldige skønjomfruer og forvandlet dem til ligblege udøde, der selv har fået en smag for blod. Møder man en sådan krabat eller krabatinde er det frem med hvidløget, sølvkorset og en lang, spids stav til at stikke gennem deres hjerter, når de sover deres uhyggelige udøde søvn. Fordele og ulemper Alt dette og meget mere ved de fleste om Dracula og hans uhyggelige legioner af vampyrer, og det er både en fordel og en udfordring for de moderne forfattere, der tør give sig i kast med emnet. Fordel, fordi de kan spille på al denne baggrundsviden og i bedste postmoderne stil træde frem og tilbage i myterne uden at behøve at frygte at forvirre læseren alt for meget. Ulempe, fordi det stiller store krav til originalitet at holde læseren interesseret i endnu et spin på en myte, hun på mange måder kender alt for godt i forvejen. Slægt af Draculajægere Begge dele illustreres glimrende af den amerikanske Elizabeth Kostovas debutroman 'The Historian', der, efter at forlaget Little, Brown betalte 2 millioner dollar for den, er blevet lanceret som sommerens store 'must-read'. Om den bliver det, må tiden vise, men at Kostova har forsøgt at lure Dan Brown et par trick af, er lysende klart. Ganske som i Browns megasællerter om Robert Langdon, tager Kostova i 'The Historian' læseren med på en bloddryppende rundrejse i tid, sted og masser af lokale myter. Hovedpersonen og fortælleren er en unavngiven 16-årig pige, som hurtigt viser sig at være en del af en hel slægt af Draculajægere. Klogere på det byzantinske og ottomanske imperium Jagten begynder, da hun i sin fars bibliotek finder et mystisk brev. Det er skrevet af en længst afdød historiker ved navn Bartholomew Rossi, og i det overdrager han jagten på Dracula til pigens far. Og derfra går jagten så, krydsklippet over tre generationer og tidsaldre skildres Rossis jagt i 1930'erne, faderens i 1950'erne og pigens egen i 1970'erne. Jagten går gennem gamle støvede arkiver og myter, ind og ud af længst glemte folkesange og kulminerer i en gammel klosterruin i Bulgarien. Alt sammen beskrevet på herlig og underholdende vis, således at man efter endt læsning sidder tilbage betydelig klogere på det byzantinske og ottomanske imperium, end da man startede. Det samme gør heltene, men inden da skal både de og læseren meget igennem. Dracula langtfra en sadistisk vampyr 642 sider for at være præcis, og her kunne man fra tid til anden ønske, at den unge forfatter havde lært lidt mere af Dan Brown, når det gælder korte kapitler og hæsblæsende plot. Der går lidt for ofte lidt for meget lænestolsdrama i det, men omvendt er det også netop bogens charme. Kostova har et talent for at sammenvæve fortællingerne og de snirklede historiske detaljer, så de både bliver spændende og man ikke mister orienteringen. Det synes Kostova til gengæld selv at have gjort med selve grev Dracula, der - da han langt om længe dukker op i romanen - langtfra er den sadistiske vampyr, man kender og frygter. Husk hvidløget i lommen Århundrederne som udød synes at have forvandlet han til noget af en bogorm, som tilbringer det meste af sin uendelige tid med at forske i sig selv og sin historie. Lige lovlig blodfattigt efter min mening, men heldigvis betyder det mindre for bogen som helhed, eftersom det hos Kostova som i resten af tilværelsen er jagten, der tæller. Så leder man efter noget uforpligtende og dog kvalificeret underholdning til strandtasken kan 'The Historian' anbefales. Men husk hvidløget i lommen. Man ved aldrig.