Sommetider bliver man som læser overrasket. Som nu ved læsningen af 'Niels Klims underjordiske rejse' skrevet af Holberg engang for længe siden i 1700-tallet og oversat fra det latin, den var skrevet på, af Jens Baggesen i det samme århundrede. Opløftende og klog 'Niels Klim' blev engang læst under de pressede betingelser, som eksamens-læsninger nu engang er, og den blev læst meget hurtigt og meget overfladisk, og den sagde ikke læseren noget. Men da den nu blev læst i Gyldendals nye udgave, var det noget ganske andet. Den viste sig mange steder at være både vittig og overraskende, skrevet som den er både med et stort overskud og mange blink i øjnene, så på trods af tidernes skiften er den faktisk både opløftende, morsom og til at blive klog(ere) af. Lever på nas Historien er den, at studenten Niels Klim, der har studeret i København er kommet tilbage til sin hjemby, hvor han trasker arbejdsløs rundt. Han er blevet lærdere, men ikke rigere, som han siger, og han må leve på nas. I mangel på anden fornuftig beskæf-tigelse begynder han da på at udforske omegnen, han stiger op på alle stejle klipper og bjerge og falder en dag ned gennem et hul. Samfundskritik Han falder og falder og ender i et rige, hvor alle indvånere er træer. Men hvilke træer! Faktisk minder de på mange måder om mennesker, men de har indrettet sig rent forrykt, konstaterer han, bl.a. har kvinder lige så meget at sige som mænd! Han rystes! Da han har studeret dem og iagttaget deres mange særheder, drager han videre gennem en lang række andre lande, der både ligner og ikke ligner hans kendte dansk-norske verden. Og gennem disse sære væsners måde at leve på, fremstår der en hvas kritik af det samfund, Holberg selv levede i. Utopia Kritikken formuleres ikke som egentlig og direkte kritik, men ved hjælp af det trick, som Thomas Bredsdorff i sit klare, koncise efterskrift bestemmer som 'den upålidelige fortæller'. Begrebet blev først beskrevet og bestemt engang i det 20. århundrede, men Holberg havde om ikke opfundet det, så anvendt det så tidligt som i det 18. århundrede. Landet Niels Klim havner i, hedder Potu, og hvis man pusler lidt med bogstaverne, minder det om Utopia, det land Thomas More brugte som titel på sin bog, der har være stamfader for alle senere utopier, dvs. beskrivelser af fremtids- eller fjerntliggende samfund. Selvglad helt I utopien kan alt ske, og det gør der også, både gode og onde ting. Når det går rigtig slemt til, anvender man glosen dystopi, og af dystopier kan man pege på bl.a. George Orwells '1984' fra 1948 og William Golding 'Fluernes herre' fra 1954. Thomas Bredsdorff spørger om utopier er nyttige, og han giver selv det svar, at utopier kan være livsfarlige, men mangel på utopier dræbende! Genrens historie og Niels Klims placering i Holbergs kæmpestore forfatterskab får man også god besked om, men det bedste ved udgivelsen er dog Niels Klim selv. Mage til selvglad, brovtende helt (læs: nar) skal man lede længe efter. Men i ham spejler vi os vel alle sammen mere eller mindre.