Er Rembrandt bedre end van Gogh? Det er der vist aldrig blevet helt enighed om. I ventetiden er det derimod blevet afgjort, at 'Mormors maskine' er bedre end 'Lille Frø'. Det siger juryen i sidste års Store Nordiske Billedbogskonkurrence. Pokker har skabt sådanne 'konkurrencer'. De medfører sjældent noget afgørende nyt. På den anden side kan de måske lokke nogle skabstegnere frem på tegnebordet. Accept af skarnsstreger Med en enkelt sølle stemme i finalerunden blev vor helt Jakob Martin Strid slået af hele to finner. Jukka Laajarinne fortæller 'Mormors maskine', og Martti Ruokonen tegner til. Bemærk at herrerne besatte de første pladser. Og begge med et budskab om at passe bedre på den indre (og ydre) Emil. Samt vise større forståelse over for skarnsstreger. Svensk vinder oversættes På de to sidste pladser i denne kappestrid kom 'Hitteboken' af svenske Grethe Rottböll og Jeanette Milde plus norske Kai Gjelseth med 'Zoologisk'. Gyldendal, der udgør det danske ben i konceptet, udsender senere den svenske vinder her i landet. Afmålt vildskab 'Mormors maskine' er nærmest yin-yang på finsk. Her går handlekraft og kraftige streger lige op og i en højere enhed med historiens to kvindelige hovedpersoner. Mormor og Laura pusler i køkkenet, de hygger sig med den nye maskine, der kan rive gulerødder på et splitsekund. Mens mormor er nede i kælderen efter nye forsyninger, afprøver pigen vidunderet. Det går fint med bananer, bøger og brød, men en hammer kan dyret ikke klare. »Ups!« siger den i stedet for det mere normale: Kratsch!, Smak!, Svosch! Eller blot et Flurp! Der er mange sjove lyde i den minimalistiske historie. Den er godt fundet på. Den belemrer heller ikke med en maskinel morale. Så alt er godt, men tegneren er bedre! Martti Ruokonen kan minde lidt om vores egen Rasmus Bregnhøi. Han er også en flittig benytter af dystre camouflagefarver. Tilsæt dertil forvredne former og bundter af sorte tråde strøet ud over billederne. Øjne skyder lyn med sorte streger. Enkelte af tegningerne er helt abstrakte. Alt sammen på baggrunde af ro og den ensartethed, som kun en computer kan skabe. Det giver en tone af afmålt vildskab i kort snor. Tegneren strør heller ikke om sig med tegninger. Denne tilbageholdenhed hos både fortæller og tegner vidner om et fælles og kunstnerisk projekt, der må aftvinge rigtig respekt. Især for det afsluttende »Ups!«. Det er måske trods alt lidt i orden, at finnerne vandt. Lille Frø til skolepsykolog 'Lille Frø' er en utålelig fætter. Og så er han ikke engang et ægte barn af frøfamilien på femte. Han kom bare dumpende ned igennem taget med en meteor uden om ægget. Men de tog sig kærligt af ham, gjorde de, og opdrog ham til frø sammen med Mellemfrø og Storefrø. Desværre er alle deres anstrengelser forgæves. Lille Frø udvikler sig til en grøn Emil, der hopper fra den ene selvforskyldte ulykke til den næste. Lille Frø kommer til skolepsykolog - det skulle de aldrig have gjort! - og snart sidder han i et tog på vej ud i den vide verden. Her lykkes det Lille Frø at bringe en stor vismand ud af fatning, men da alt synes tabt i de høje bjerge, dukker frøfamilien fra femte op i en orange helikopter og fortæller Lille Frø, at de har savnet ham. Finsk slagkraft - dansk sagtmodighed Det ligner en ægte Strid med håndslag og klaphat. Det er en ægte Strid med sødme og dobbeltbund. Tegninger der ligner og en historie, der lader sig forstå. Lille Frø er distræt og alene. Han vil det gode, men får altid skældud. Hvordan mon det går med Lille Frø, når helikopteren er landet? Det vides ikke. Emil blev sognefoged. Mon ikke Lille Frø har sværere ved at holde sig i skindet? I en epilog fortælles det, at hele hans liv senere kom på museum. Montrer fulde af skarnsstreger. Vennesæle tegninger og uskyldsrene ord. Sådan er 'Lille Frø'. Voldsomme billeder og sproglig hammerkast. Sådan er 'Mormors maskine'. Finsk slagkraft over for dansk sagtmodighed. Det var nok helt fint med den konkurrence!