Tja, skrive kan han uomtvisteligt, debutanten Torben Gammelgaard, og som flapteksten slår fast, er skrivetalentet blot én af mange changerende fjer i hatten. »Torben Gammelgaard, født 1972 er ledelses- og udviklingskonsulent, billedkunstner, skribent og kunstredaktør«. »Han har en fortid som advokat og tegneserietegner«, står der, og inden læsningen overvejer man unægtelig, om Torben Gammelgaards døgn monstro er længere end normeret tid, eller om hans engagement bare er halvvejs spredt for alle vinde. Lystfuld fabuleren Efter endt læsning har man for længst stedt anden overvejelse til hvile, og rest in peace til dén. For ganske vist drypper 'Splejsen på Gl. Kongevej' ikke just af hjerteblod udgydt af stor, indre nødvendighed. Til gengæld lyser den langt væk af lysten til at fortælle og fabulere over livet eller manglen på samme for tre vidt forskellige single M/K'er på Gammel Kongevej: den 161 cm lave advokat og langtidssingle Hermann, den arkitektlækre Marianne og den pigeglade, nyrige Otto. Trussetyveri Alle er de først i 30'erne med egne velpolerede, men vakkelvorne karrierestiger, egne fuck ups og fløjdøre mod ensomheden, hemmelighederne og drømmen om en plausibel partner. Eller blot et par plausible patter a la Pamela i tilfældet Otto, hvis sexfiksering af patologiske dimensioner fik denne anmelder til at løbe træt længe før forfatteren. I det hele taget lugter særligt romanens første halvdel langt væk af drengerøv, og ikke altid på den tilnærmelsesvis charmerende måde. For vist er man godt underholdt med den nuancerigt beskrevne Hermann, der til en start lister sig ned i vaskekælderen for at stjæle sin drømmekvinde, Mariannes, forvaskede trusser og desværre kommer til at forskrække en aldrende underbo til døde. Men man er næppe tjent med persontegningen af Marianne, der alt for længe beløber sig til trusser, læbestift og højhælede sko. Humoristisk generationsblik Men, og dette er et glædeligt 'men': Bedst som man har opgivet, at kvinder nogensinde vil figurere i fortællingen som andet og mere end 'fisse' skreget i kor, tager Torben Gammelgaard pennen i den anden hånd og leverer et velkomponeret portræt af den forsmåede Marianne, der har andet og alvorligere på samvittigheden end sidespring, farlige sexlege og kikset mordforsøg udklædt som klovn. Aldeles usandsynligt virker det ganske vist, at hun vælger at berette alt dette for en naragtig karikatur af en præst, men sandsynlighed er heller ikke Torben Gammelgaards stærkeste side. Det tænker man mere end én gang til slut, hvor selv de mest perifere brikker på mirakuløs vis falder på plads. Alt dette ændrer dog ikke ved, at 'Splejsen på Gl. Kongevej' oftest underholder, som den har til hensigt, og i sidegevinst er skrevet, som Torben Gammelgaards og denne anmelders københavnergeneration (desværre) udtrykte sig i 1980'erne og, temmelig minutiøst, udtrykker sig i dag. 'Generationsportræt' er nok et lige lovlig stort ord, men et humoristisk blik på vores generation er der i alt fald fuldt ud tale om.