Vagn Predbjørn Jensens forrige roman 'Strømme' fra sidste år er en historieformidlende roman, en slags anskuelsesundervisning i udviklingen i Danmark i perioden 1890-1930. Rammen er slægtsromanens med husmandsdatteren Kirsten og hendes Jens, der er fisker. Sammen skaber de en familie med mange børn, der aldrig går i spænd. I anden og afsluttende del, 'Regnskab', følger vi deres syv børn til dørs i tur og orden fra 1945 og frem. Hvordan gik det dem og de vigtige bipersoner fra 'Strømme'? Thriller-element Det er en traditionel fortællende prosa, Predbjørn Jensen bedriver. Mindre scenisk denne gang end i tidligere romaner, og 'Regnskab' undgår ikke et stærkt refererende præg i opregningen af hver enkelt skæbne. Et vist thriller-element indfinder sig dog, for hvem angav de to modstandsgrupper, der mønstrede flere af familiens sønner, under besættelsen? Vejen til nazismen Søskendeflokken delte sig i nazister, værnemagere og modstandsfolk. Regnskabets time er retsopgøret, hvor modstandsmanden Edvard, der er blevet præst, kommer til at følge både en bror og en nevø til henrettelse. Vejen til nazismen har interesseret forfatteren i romaner før denne. Fiskerhusets ældste søn er tyskmagister og optaget af tysk åndskultur, Blut und Boden, racerenhed, indforstået med hele programmet. Hans ikke videre kvikke søn sendes til Tyskland, fordi han ikke klarer sig for godt i skolen, og så får han en position i Hitlerjugend, hvis lejrliv han nyder. Og så er han i det. En anden presses ind i tysk efterretningsvæsen, fordi de har en klemme på ham på grund af et par homoseksuelle forbindelser i Berlin - en særdeles paradoksal vej ind i arbejdet for tyskerne. Deres gamle skolelærer har sympatier for nazismen gennem sin binding til det nordiske - folkemindeforskningen, mytologien etc. Han skynder sig at sadle om, da rækkevidden går op for ham. Pessimistisk og umoderne fortæller Forfatteren undskylder ingen i opgøret med sine personer, ligesom han ikke glorificerer heltene. Han fremstiller bevæggrunde og har et godt blik for, hvor rettænkende alle pludselig blev efter 5. maj. Først og sidst er han optaget af at vise de snørklede veje, der fører til forkvaklede, kompensatoriske ideer og handlinger. Vagn Predbjørn Jensen er en didaktisk forfatter, og det skal man lige kunne holde ud. Dertil en pessimist, der har størst sympati for gode, milde kvinder, som kan mildne luften en anelse i en brutal mandsverden. Han er aldeles umoderne i sin måde at fortælle på i dette bind, men man respekterer skildringen af de vekslende motiver, der får mennesker til at handle destruktivt for sig selv og andre, hvad enten de bunder i fejlslagen idealisme, havesyge, vildfaren religiøsitet, familiens depressive disposition eller slet og ret rystende nedrighed.