I 1987 bliver den forhutlede privatdetektiv og forhenværende politimand Maarten Verlangen kontaktet af en smuk amerikansk kvinde, Barbara Hennan, som vil have ham til at skygge sin husbond Jaan G. Hennan. En klassisk sag lige ud af genren for privatdetektiver, bortset fra at Verlangen allerede kender Hennan, ja faktisk sendte ham i fængsel for narkohandel i sin tid. Eftertragtet livsforsikring Men med et overraskende skaktræk støver Hennan den alkoholiserede detektiv op på en bar for at mindes gamle dage, just samme aften som Barbara Hennan falder ned i en tømt swimmingpool, slår sig ihjel og udløser en forsikringssum på over en million gylden. Men så træder politikommissær Van Veeteren fra Maardam ind i sagen. Også han har en uafsluttet sag med Hennan. Led sadist Han gik i skole med denne lede sadist, kaldet G, som var skyld i, at en jødisk dreng døde, uden at Van Veeteren greb ind, og hans samvittighed har ikke sovet siden på grund af dette svigt. Samtidig tyder meget på, at Hennan sikkert allerede har dræbt sin første kone ovre i USA. Pensioneret detektiv Og så spoler vi tiden femten år frem. Hennan slap nemlig fra anklagen og forsvandt med alle pengene. Så her i 2002 tager sagen en ny drejning. Verlangen er ikke kun gået i hundene, han er også spontant sporløst forsvundet. Datteren opsøger Van Veeteren, som er gået på pension og sidder i sit antikvariat og nyder tilværelsen. Men nu lokkes den gamle jagthund af fanfaren fra en uafsluttet sag fra sin skoletid og den gang i 1980'erne. Begavet og elegant fortælling Kære læser, er du forvirret? Det er fans af Håkan Nessers fabelagtige og fremragende politiserie om Van Veeteren og co. i et opdigtet flamsktalende land ikke. De er med fra start. Eller snarere slutning. Thi dette er tiende og sidste bind i serien. Og i denne coda over samtlige romaner, sidste akt for hele sagaen, skal vi altså ikke kun tilbage til før, men endog ende op med et nu, hvor alle tråde samles, og der bliver lagt låg på alle gryder, som endnu koger fra de øvrige krimier. Håkan Nesser er både en fantastisk dreven plotmager, en fin tegner af sine personers psykologi og samtidig en kreativ geograf i et rige, som både ligner Nederlandene og vore egne nordlige breddegrader. Maardam har endog et grønt område, som hedder Randers Park! Nuvel, det er en meget lang adagio til afsked. Her og der - især i anden del - skal der nås rigeligt meget med diverse personer efter forfatterens køreplan. Alligevel skal det ikke skorte på den varmeste anbefaling. Det er bragende godt gjort, det er begavet og elegant fortalt, og handlingen er på nær stop hist og her undervejs energisk spændende hele vejen til endestationen.