Når børn skal til at sove, sker det i et kort øjeblik, at de kan flyve. Ud i natten. Op til stjernerne. Af sted til Ønskeøen. »Anden til højre og så ligeud til det bliver morgen«. For at forhindre det har forældrene opfundet natlampen. Det står i Peter Pan. Fast del af børns paratviden I år er det 100 år siden, Peter Pan fløj for første gang. Det var som teaterstykke. Bogen om ham og Wendy udkom i 1911. Og siden har historien om drengen, der aldrig har skiftet tænder, været en fast del af alle børns paratviden. Godt hjulpet af Disneys film fra 1953 og Steven Spielbergs fra 1991. Drengen er også ude som tegneserie. I 1984 kom på dansk Birgitte Brix' forunderligt muntre og mundrette oversættelse af hele bogen. Den er lige til kanonen. Så er kronologien vist på plads. Stjålet barndom »Alle børn bliver voksne. Undtaget ét«. Sådan indleder James Matthew Barrie sin historie. Men han kendte jo heller ikke Pippi Langstrømpe. Og mange spændende eventyr senere slutter han den således: »Og sådan bliver det ved, så længe der er glade og uskyldige og hjerteløse børn til«. Hjerteløse! Børnelitteraturen er fuld af børn, der klamrer sig til barndommen med arme og ben, men ingen er mere standhaftig (= hjerteløs?) end Peter Pan. Han siger: »Jeg løb hjemmefra den dag, jeg blev født«. Og det er ét af Barries benhårde udsagn, at selv rare forældre og storhjertede newfoundlænderhunde stjæler din barndom. Det er bare om at komme langt væk og hurtigst muligt! Spadseretur i Kensington Gardens Selv var forfatteren ikke noget lykkeligt menneske. Barrie er født i Skotland, og han var livslang penneven med R.L. Stevenson, som han beundrede. Barrie fik hurtigt succes som forfatter, men det kneb med kærligheden. Han var gift nogle år, men fik ingen børn. Måske blev forholdet aldrig fuldbyrdet? Det var heller ikke nemt for forfatteren, at han var lille af statur og havde fistelstemme. Måske smed han heller aldrig mælketænderne? Inspirationen til Peter Pan er ikke en sejltur på Themsen som i Alice. Det er en spadseretur i Londons Kensington Gardens. Og der kan spindes mange ender over forskelle og ligheder imellem disse to romanfigurer; men det må vente! Inde i parken mødte Barrie de tre drengebørn (og en barnepige), der skulle blive hans skæbne - og store inspiration. Det var naboens børn, og han blev senere værge og reservefar for hele flokken, der da var vokset til fem. Farlighed og naivitet Det var en stor bog, han skrev med afsæt i disse børn; men det var også en livslang rolle, de fik tildelt, og som de ikke var ubetinget glade for. Barrie har sagt, at Peter Pan blev skabt ved at gnide de fem børn kraftigt mod hinanden, »ligesom indianerne med to stykker træ frembringer en flamme«. »Vil du have et eventyr nu? Eller vil du have te først?«. J.M. Barries historie har alle de klassiske engelske dyder - og unoder. Den kommer lige fra barnekammeret. I tonefaldet ligner bogen både Alice og den samtidige 'Vinden i piletræerne'. Men der er en farlighed og grænseløs naivitet - det er måske det samme? - som er Barries helt alene. Det er nok ikke forkert, at Peter Pan & Co. er større i den angelsaksiske verden end hér. Vi danske er mere til Peter Plys & Co., hvor det aldrig bliver rigtig farligt og naiviteten er yderst udspekuleret. Overklassisk Så nu flyver han igen. Med 100 år på bagen. Sesam genudsender i årets anledning hele den fantastiske fortælling i et pragtbind med australske Robert Ingpens ikke mindre fantastiske illustrationer. Denne tegner er god til det forgangne. Han kan gulne farverne og fyre op under gaslamperne. Man aner Jack the Ripper, men finder kun Kaptajn Klo. Robert Ingpen er en af de allerstørste til klassikerne. Han støver dem af ved at være overklassisk. Det er mageløst! Forvrænger og forskønner Og mageløs er beretningen om Peter Pan og lille, onde Klokkeblomst, Kaptajn Klo med sin svaghed for velopdragne børn og Wendy Moira Angela Darling, der forsøger at være 'mor' for De Glemte Drenge på Ønskeøen. Krokodillen tikker videre, og oversætteren har justeret sit tyve år gamle arbejde med nutidige ord som 'lede svin' og 'fedt'. Når vækkeuret går i stå, er kaptajnen 'solgt'. Det er, som om J.M. Barrie ser på barndomslandet gennem en tyk, tyk rude, der både forvrænger og forskønner. Uden blusel fortæller han om vold, skinsyge og egoisme. Peter Pan er ikke for fastholdere. Kun kortvarigt er han enhver svigermors drøm om en svigersøn. Men der er mange af hans slags. Egentlig er Peter Pan nok skabt for, at man skal blive træt af ham? Men det er ikke sikkert, at J.M. Barrie selv har tænkt over det.