Den norske forfatter, kolumnist og redaktør Selma Lønning Aarø (f. 1972) har med 'Blindveje' udgivet sin fjerde roman - den første på dansk. 'Blindveje', der var indstillet til Brage-prisen i 2003, fortælles med en mandlig stemme. Bøn om forståelse En boghandler er ved at blive blind og forlader derfor sit barnløse rutine-samliv med forfatteren Sara og flytter alene ind i en lejlighed. Her får han tildelt en førerhund og en kvindelig hjælper, Bergljot, som viser sig at have sin egen tunge bagage. Der opstår et nært forhold mellem de to, men på et tidspunkt svigter han på en måde, der ikke skal røbes her, hendes tillid, og hele den velskrevne bog er hans monolog og bøn om forståelse til hende, som har låst sig inde på hans badeværelse. Blindheden som metafor For læseren bliver det til en sammenhængende historie om to skæbner, måske ikke helt realistisk, men stedvis gribende og interessant, blandt andet om fortællerens jødiske fader, der som dreng under hele krigen blev gemt i en kasse i kælderen takket være nogle halvhjertede og selvtilfredse naboers godgørenhed, om moderens fatale (gengældte) forelskelse i en kunstmaler, om skyldfølelse i forbindelse med faderens død og om både hans egen og Bergljots barndom. Men først og fremmest får læseren et lille indblik i blindhedens vilkår, selv om det mærkes, at det ikke er skrevet 'indefra'. For eksempel glemmer forfatteren ret hurtigt førerhunden, og sådan en skal immervæk luftes, uanset hvor meget dens ejer har lyst til at holde sengen. Men måske har blindheden mest interesseret forfatteren som en metafor for en mand midt i en drastisk ændring i livet? Som gedigen, vederhæftig og sober underholdning, sågar som et troværdigt mandeportræt, kan 'Blindveje' absolut anbefales.