Kvikke drenge er en mangelvare i moderne efterretningsvirksomhed. Og derfor er engelske MI6 så begejstret for Alex Rider på 14 år. Faktisk har de en klemme på ham, der stammer fra familien Riders tidligere forhold, men det er en anden historie (fortalt i 'Stormbryder'). Anthony Horowitz har rigeligt med nutid at skrive om. Bogen hedder 'Point Blanc', og det er en djærv og drønspændende thriller-light for alle, der tænder mere på Bond end på Potter. Hængende på en klippekant Alex Rider er altså en modvillig agent, men han kan ikke sige nej, da Tjenesten indskriver ham på den mondæne drengeskole i De Franske Alper, som netop er kendt for sine strålende resultater. Historien indledes med et usædvanligt udspekuleret lejemord i 200.000-dollar klassen, og inden længe må Alex kæmpe for sit liv, hængende på en klippekant i en verden fuld af is og horror. The Horror-witz kender sin metier til bunds, han har mange gode gys i bogform på samvittigheden, og det lykkes ham endog at skabe tvivl om historiens udfald. Sådan noget sker, når man rapporterer fra en verden af kloninger og med dobbeltbund. Hvor mange dobbeltgængere har Alex egentlig? Forever young Hvor befriende at læse en spændende bog uden monstre og magiske manerer. Alex gentager adskillige af James Bonds stunts, men hans udstyr er også i top. Ikke mindst den fiksede discman med Beethoven som skærebrænder er godt fundet på. I denne lov og uorden-genre med indbygget teknik og spænding er Eoin Colfer jo kongen med sine tre bøger om vaneforbryderen Artemis Fowl (der er endnu yngre og mere forhærdet). Men Horowitz er også ved at få indstillet sigtekornet. I denne anden historie om Alex er formen finpudset, så det nærmest kører af sig selv, og drengen forbliver forever young forever. MI6 (og bogbranchen) slipper nemlig aldrig en god agent.