Det kan virke noget hasarderet at indstille den tredje del af en trilogi til Nordisk Råds Litteraturpris. Men lad det være sagt straks, at det let lader sig gøre at læse Lars Sunds 'Eriks bok' uden at kende de to foregående bind, 'Colorado Avenue' (1991) og 'Lanthandlerskans son' (1998). Lars Sund (f. 1953) har derudover to andre romaner og en digtsamling bag sig. 'Emigranttrilogien' eller 'Siklaxtrilogien', som den også kaldes, skildrer en fiktiv egn, Siklax, i Österbotten, den svensktalende del af Finland. 'Eriks bok' dækker perioden fra Vinterkrigen til i dag, og den tegner et bredt billede af udviklingen i Finland fra de tunge og knappe år efter Anden Verdenskrig frem til udviklingen af velfærdssamfundet i en tid, hvor Siklax ikke længere er en isoleret og indadvendt egn. Den samlende skikkelse er, som titlen angiver, Erik, der deltog i krigen og derefter mere eller mindre blev tvunget til at emigrere til USA. Her bliver han faldskærmsjæger og efterhånden CIA-agent. Skildringen af den kolde krig og spionverdenen veksler med beretningen om Margareta, hans halvsøster, der lever hele sit liv i Siklax. Hun gifter sig med Charles, der er udset til at overtage sin fars busforetagende. Men det bliver den praktiske Margareta, der ender som busdronning og trafikråd, mens Charles bliver fremgangsrig kunstmaler. Efter krigen var han uforklarligt døv, men fik ved et trylleslag hørelsen tilbage, da han mødte Margareta! Omkring de tre farverige skæbner står en mængde personer med mere, skal vi sige forudsigelige og jordnære livsforløb. Hele tiden afbrydes vi af fortælleren, som vi følger på nærmeste hold i arbejdet med at zoome ind på en person, gestalte ham og indfatte ham i hele egnen og den store historie.