Den tyske digter Heinrich von Kleist (1777-1811) lever op til forestillingen om den romantiske digter, der levede stærkt og døde ung - for egen hånd. Kun 34 år gammel havde han »fået nok og skød sig«, som Villy Sørensen skriver i efterordet til hans 'Samlede fortællinger', oversat af Niels Brunse med respekt for Kleists særlige tegnsætning i originalteksten. Heinrich von Kleists ydre liv var omskifteligt og det indre uforløst. Det er ikke utænkeligt, at den høje frekvens af unge, følsomme genier på hans tid kan forklares ved, at de var børn af en af de mest turbulente perioder i den europæiske historie. Tiden omkring år 1800 var politisk set præget af Den Franske Revolution og Napoleons efterfølgende forsøg på at underlægge sig Europa. Åndeligt set var den domineret af en filosofisk interesse for frihed og selvbestemmelse, mens naturvidenskaberne var ved at grundlægge et nyt verdenssyn på empiriske eksperimenter.
Under hævngerrighedens tyranni
Lyt til artiklen
