0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sjælens mørkekammer

Nina Bolt viser sig atter som en dreven forfatter i en psykothriller om farlig faderbinding og livsfjern eksistens.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et meget slående foto af Cindy Sherman udgør forsiden på Nina Bolts psykothriller 'Mørkets kamre'. Den unge sortklædte kvinde står hævet over beskueren, som om hun står øverst på en trappe. Blikket er dæmonisk, dragten sort - og har hun ikke ligefrem en slags kost i hånden? Der er noget hekseagtigt over den unge kvindeskikkelse.

Muligvis er det ligefrem dette foto fra Louisianas samlinger, der har sat Nina Bolt i gang. I hvert fald er det som skabt til hendes nye roman om fotografen Francis Lake Evans og hans datter Margaret, hvis liv er omgivet af mystik på alle planer. Moderen, den franske Claire, forsvandt sporløst under en ferie i 1903 i Nordfrankrig. Da var Margaret kun fem år. Som ung pige ved hun kun, at moderen er forulykket. Og i øvrigt er hun ligeglad med hende. Det var moderen faktisk også på sin måde.

Evans helliger sig sin datter og opdrager hende til fotograf. Selv interesserer han sig for landskaber og bygninger, mens Margaret viser talent for portrætter. Det er, som om hun har et tredje øje, en særlig sans for at se ind til kernen af folk. Eller igennem dem. Der er noget »højspændt og vibrerende i hendes væsen«, som det hedder med en af romanens formuleringer om det barn, der foruroliger alle.

Ikke bare menneskers, men også fotografiets væsen indgår i denne romans afdækning af en binding mellem en far og datter, der udspringer af et emotionelt tvetydigt udgangspunkt. Claires håndtering af ægteskab og moderskab er utydeligt, og Evans er en kejtet mandstype. Han klamrer sig til kameraet, objektivets tredje øje, der er både klarsyn, spionerende blik og dulmende afstand til virkeligheden.

Far og datter opholder sig skiftevis i deres Londonlejlighed og et øde landhus. Margaret får jaget de forskellige husbestyrerinder bort med sit uhyggelige væsen, men den sidste, Mary, forelsker faderen sig i. Hun omkommer ved et fald ned ad kældertrappen på vej op fra det allerhelligste i huset, mørkekammeret. Romanen indledes med hendes begravelse.


Nina Bolts roman er vidtforgrenet i tid og sted. Evans og Margaret rejser f.eks. ned gennem det krigshærgede Europa i slutningen af Første Verdenskrig for at opkøbe fabrikkernes restlagre af platinpapir. Uerstatteligt for Evans, der arbejder som en gammeldags fotograf med papir, der kan fange de særlige gråtoner. Han er ikke interesseret i reportagefotografiets skarpe konturer, men virkelighedens sammenflydende karakter.

Nina Bolt mestrer begge dele - både den uldne sammenflyden, der udgør vores liv, og de skarpe linjer, der danner bunden i vores motiver. Hun har skrevet en meget målrettet roman. Det gælder både plottet, enhver detalje og hele billedbrugen, der føjer sig sammen i et mønster, der først står færdigt på sidste side. Bedst som man tror, man har gennemskuet det hele, tager romanen en vending.

Nina Bolt er en overmåde dreven skribent, der affotograferer sit emne lige så skarpt, som et objektiv på et kamera stiller ind. Billederne, der kommer ud af det, er foruroligende - vi ved ikke altid, hvad de viser, men det finder vi ud af. Er det nok?

Det er et konstrueret univers, og det er en pastiche på romanfigurer og -liv fra første halvdel af 1900-tallets Europa tilført en portion gotisk roman. Det er vældig godt gjort. Og en smule fjernt. Som at se på et gammelt foto.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu