Det bliver diskuteret, om computeren, fjernsynet og alle de flimrende medier er sløvende, skadelige og vanedannende. Kim Fupz Aakeson fortæller, at der er en vej ud af bedøvelsen. Tag f.eks. en ældre dame som 'Tante T' i bogen af samme navn. Hun tilbringer al sin tid foran fjernsynet, når hun ikke lige går ned fra 3. sal og køber noget leverpostej og en napoleonskage. Hun er virkelig en slave af medierne, men pludselig en dag triller hun ned fra sofaen af grin. Hun har lavet et bogstavrim. Hun opdager sproget. Og det gør hende så bims, at de må indlægge hende og forbyde personalet al omgang med bogstavet 't'. Så er hun kureret. Gal og lykkelig på samme tid. Det er utroligt, hvad Kim Fupz kan sige i få ord. Hans tekst er fuld af finurlige vendinger og moderne sprogbrug, der sender tegneren godt af sted. Igennem alle de tyve år, hvor Kim Fupz har lavet små historier for børn, har han bevaret en særlig tone af inderlighed, forundring og medvideri. Peter Mouritzen er en anden flittig forfatter af ord til billedbøger. Han ægger ved sine snørklede tekster tegneren til modstand, til at præstere det ypperste. Kim Fupz sender sin tegner af sted på fantasiens lattermilde vinge med en lille, fuldendt historie, som kun kan illustreres ypperligt. Så det har Rasmus Bregnhøi gjort! Billederne til 'Tante T' er i tegnerens kendte stil. Store hoveder med udstående øjne, stærke farver og en tydelig mangel på proportionssans. Rasmus Bregnhøi har også påtaget sig at tegne det kedelige. Det gør han med mønstre. Det kedelige er ensartet, firkantet - og så gløder det i varme farver. Tante T's meditative omgang med medierne er ikke uden velvære. Det er også en rar lille lejlighed, hun bor i. Det kantede, grafiske billedsprog indrammes af opslag med en hypnotiserende, kuglerund skydeskive. Det er meget elegant tænkt. Med disse tegninger er Rasmus Bregnhøi vokset fem meter - mindst.