I begyndelsen af Jhumpa Lahiris nye roman, 'The Namesake', står en indisk, højgravid kvinde og sveder over kødgryderne en sen august eftermiddag. Pludselig går hendes vand, og hun råber på sin mand, men ikke ved hans navn, Ashoke. I Indien er der nemlig ikke tradition for, at man kalder familiemedlemmer ved deres rigtige navn. Slet ikke så højt, at nogen kan høre det, og høres kan Ashimas råb denne eftermiddag. Morgenen efter er de forældre til en søn, som ved udskrivningen fra hospitalet endnu ikke har fået navn. Det er der nemlig heller ikke tradition for i Indien, hvor der kan gå op til fire og fem år, før barnet officielt navngives. Indtil da er det kun kælenavne, der sætter sig, ofte for livstid og kun ytret af den nærmeste familie. Men problemet er, at Ashima og Ashoke ikke befinder sig i Indien, men på den amerikanske østkyst, nærmere bestemt Boston, hvor Ashoke studerer til ingeniør. Her er der ikke traditioner for traditioner, og de nybagte forældre nødes til at give deres barn et foreløbigt navn til fødselsattesten, mens de venter på det rigtige, som Ashimas bedstemor har sendt med posten. Navnet lyder 'Gogol'.
Mens vi venter på Gogol
Lyt til artiklen
