0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Din lidenskab er ikke min

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Elizabeth George plejer at skrive store tykke krimier på 600 sider, men denne gang har hun kastet sig ud i det korte novelleformat, og det gør hun med stor veloplagthed og et lynhurtigt overblik over handling og personer.

Hendes personer har enkle motiver, selv om vejen til deres mål langtfra er simpel. De vil gerne have sex, men de vil ikke bedrages og heller ikke forlades. De vil opnå berømmelse og udholder et falsk forhold for at opnå det. Hendes personer er både falske, forfængelige, ude på at berige sig, og de slipper ikke godt fra det.

Modsat det dobbeltmord, som Elizabeth George genfortæller fra medierne, hvor den sigtede gik fri. Men George har tænkt det igennem, den sigtede ægtemand kunne godt have gjort det, myrdet sin kone:

»Han var ret kendt. Efter hans opfattelse var hun et nul. Alligevel havde hun forladt ham, og hvad der var endnu værre, hun viste ikke længere tegn på, at tingene i sidste ende kunne komme til at fungere mellem dem. Hun var begyndt med at sige, at hun havde behov for at slappe af i en periode, da deres forhold var så hektisk. Det var han gået med til. Men nu talte hun om skilsmisse, og ordet fik ham til at føle sig som en idiot«.

I løbet af tre sider kan George bygge et kogende raseri op, som kun kan få udløsning på én måde.


Undervejs sker der ting og sager, han bliver også nødt til at myrde en fyr, som ellers bare er hjælpsom, men desværre lige kom forbi, da ægtemanden stod bøjet over sin døde, blodige kone. Historien er en grotesk tour de force. Verden skal hænge sammen på den ene eller den anden måde, også den forkerte, hvis den rigtige ikke er disponibel på grund af paranoia eller tilfældigheder.

Handlingen i den første, anden og sidste novelle er traditionelle mordhistorier, selv om tempoet er Georges eget, men den midterste novelle 'Gode hegn er ikke nok' har både en fremragende historie og et højt tempo. En ældre russisk kvinde flytter ind i et pænt kvarter. Hun er grå, alt ved hende er gråt, hendes teint, tænder, øjne og så videre, også hendes personlighed er grå:

»Hun mindede meget om skorstensrøg i mørke - den var der, men hvor den kom fra, kunne man ikke se«. Børnene synes, hun er ulækker. Faktisk er hun en heks.

Hendes hus er faldefærdigt. Naboerne har styr på, hvad der skal gøres, for eksempel kunne hun godt gå i gang med stakittet, der hænger som strømper på en firsårig, eller skorstenene, der er smurt ind i fugleklatter.

Den russiske kvinde har en lidenskab, det har hendes friske nabokone også. Nabokonens længsel er fuldt legal, det er sådan noget, kvinder har ønsket sig til hver en tid: et hus fuldt af unger! George presser de to lidenskaber op mod hinanden, så kun en ganske tynd membran skiller dem, men i praksis er der en afgrund. For langtfra al kærlighed går an.

I denne novelle er jeg ikke bare imponeret, men også berørt. For mange steder skriver Elizabeth George så veloplagt, at hun sætter fermhed før ægthed og intelligens før følsomhed.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu