Elizabeth George plejer at skrive store tykke krimier på 600 sider, men denne gang har hun kastet sig ud i det korte novelleformat, og det gør hun med stor veloplagthed og et lynhurtigt overblik over handling og personer. Hendes personer har enkle motiver, selv om vejen til deres mål langtfra er simpel. De vil gerne have sex, men de vil ikke bedrages og heller ikke forlades. De vil opnå berømmelse og udholder et falsk forhold for at opnå det. Hendes personer er både falske, forfængelige, ude på at berige sig, og de slipper ikke godt fra det. Modsat det dobbeltmord, som Elizabeth George genfortæller fra medierne, hvor den sigtede gik fri. Men George har tænkt det igennem, den sigtede ægtemand kunne godt have gjort det, myrdet sin kone: »Han var ret kendt. Efter hans opfattelse var hun et nul. Alligevel havde hun forladt ham, og hvad der var endnu værre, hun viste ikke længere tegn på, at tingene i sidste ende kunne komme til at fungere mellem dem. Hun var begyndt med at sige, at hun havde behov for at slappe af i en periode, da deres forhold var så hektisk. Det var han gået med til. Men nu talte hun om skilsmisse, og ordet fik ham til at føle sig som en idiot«. I løbet af tre sider kan George bygge et kogende raseri op, som kun kan få udløsning på én måde.
Din lidenskab er ikke min
Lyt til artiklen
